da han ei indfandt sig søgte de at bemagtige fig hans Pers son og fordømte ham endelig, da dette Forsøg mislykkedes, til at netstyrtes af den tarpeiiske Klippe. Men Patricierne reddede ham og man besluttede nu at afgjøre hans Sag for Folkets Domstol. Coriolan viste sig og svarede paa Tribu nernes Klage, der beskyldte ham for Syrannie og Stræben efter kongelig Magt ved den simple Opregnelse af sine Be drifter og de Fædrenelandet viste Tjenester. Han viste sit med Saar bedækkede Bryst og rørte Mangten til Taarer. Da han imidlertid ei kunde frække den Beffyldning, at han imod en romerft Lov havde deelt Byttet imellem Soldaterne istedet for at overgive det til Quastoren, lykkedes det Tri- bunerne at bevirke hans Forviisning. For denne efter hans Mening uretfærdige Dom besluttede han at hevne sig paa sit utaknemmelige Fædreneland, gik til Roms bittrefte Fiender Boiscerne og bevægede dem til at bekrige Nom, før Baabens stilstanden var udløben. Selv blev han udnævnt til Unfører tilligemed Attius, begyndte pludselig Fiendtligheder og un derkastede sig med seierrige Vaaben katiens Stæder. Lavi- nium var alerede erobret og den volfciffe Leier stod opslagen ved Foffa Gluilia i Moms Nærhed uden at man havde kun net bringe nogen har sammen til Stadens Redning. Skræk herskede overalt. Det fra Senatet afsendte Gesandtskab vendte tilbage med det Svar, at Rom blot kunde erholde Fred ved Astrædelsen af hvad der var erobret fra Rolfcerne. Et andet Gesandtskab udrettede ligefaa tibet, og, da liges ledes den af Præfter og Augurer udsendte høitidelige Pros cession vendte tilbage med uforrettet, Sag, steeg Fortvivlel: fen til det høieste. Mændene løbe til Murene, medens Qvinderne i Roms Templer nedbade Redning fra Guderne. Da vendte Valeria, en Softer af Valerius Publicola, fig til de øvrige Qvinder og formanede dem at forsøge, om de ei ved Taarer vare istand til at bevæge en Mand der ei vilde give efter for mandlige Bønner. De begave sig til Beturia, Coriolans Moder, hos hvem de og fandt hans kone, Bo- lumnia, og bevægede begge til at følge dem for at gjøre det fife Forsøg paa Seierherrens hjerte. Senatet samtykkede i eslutningen, og Roms Qvinder med Beturia og Botum. nia samt dennes Børn i Spidsen, begave fig til Coriolan. Saasnart han faae sin Moder, sin kone og fine Born, befas lede han Lictorerne at boie Fafces for bem og modtog dem med Taarer og ømme Omfavnelser. I Førstningen modstod han deres Bønner og opmuntrede dem til at forlade det falste Rom og følge ham. Derimod holdt hans Moder ikke op at bestorme ham med Bonner, omfavnede hans knæe, opfordrede ham til at stjenke Fædrenelandet en hæderfuld Fred og forsikrede ham at han kun over hendes Liig skulde drage ind ad Roms Porte. Da kunde han ei længer staae
