fammenknyttet til et Corpus fra 1720. Til det evangeliske Forbund hørte alle protestantiske Fyrster, saavel Lutheraner fom Reformeerte efter den i Landet herskende Religion, fa@= ledes at en for sin person catholst egent, der regierede et protestantisk Land hørte til det evangeliffe Corpus. Sædvanlig førte Churfyrsten af Mainz Directoriet paa Rigsdagene, naar ingen adskillelse fandt Sted af begge Religionspartier; indtraf et sligt Tilfælde, førtes et dobbelt Directorium; Churfyrsten af Mainz stod i Spidsen af de Catholste og Churfyrsten af Sachsen for de Evangeliske. Imid- lertid vilde man ei altid erkjende dette sidste, hvortil Fredes rif den vise, Churfyrste af Sachfen ligesom havde lagt Grund, da han 1522 paa Rigsdagen i Nürnberg forsvarede Prote: stanternes Sag ved fine Gesandtere. Hans Efterfølger Jo- han den standhaftige, stillede sig i Spidsen af protestanterne fammenkaldte dem til at raadspace om den augsburgske Cons fession før samme blev Keiseren overgivet, indkaldte dem til Schmalkalden og erkjendtes stiltiende af begge Religions- partier for de Evangelistes Director. Fra 1575 søgte Fres derik 3die af Pfalz, der var gaaet over til den lutherske Re- ligion at tilvende sig Directionen i Religionsanliggenderne, hvilket saa meget lettere syntes at ville lade sig gjøre, da Churfyrsterne af Sachsen betragtede den snarere som en Byrde end en særdeles Rettighed. Under Tredivecarskrigen paatog først Gustav Adolph og derpaa hans Cantsler Orens stjerne sig Directoriet, dog blev det efter den westphalske Fred 1653 formeligt overdraget Churfyrsten Johan Georg, hvis Hengivenhed til Keiseren tilforn havde gjort ham mis- tænkt for de øvrige evangeliske Fyrster. Fra denne Tid blev Sachsen i Besiddelse af Directoriet indtil det tydse Riz ges Opløsning. Vel foranledigede Frederik August istes og Frederik August 2dens Religionsforandringer nye Bevægelser blandt de evangeliffe Rigsstænder. Men, da hiin forsikrede Overholdelsen af den protestantiske Religion i sine Churlande og erklærede Overgangen til den catholste Religion blot for en personlig Sag og felv overdrog Hertug Frederik 2den af Gotha Directoriet tilligemed Geheimeraadscollegiet i Dresden, bleve de evangeliske Rigsstænder beroligede. Da Frederik August 2den War 1717 antog den catholske Religion, ventede Churfyrsten af Brandenburg Frederik Wilhelm ifte at blive Di- rector; dog blev denne Bærdighed hos Sachsen, omentsjendt Georg 2den af Hanover foreslog det frie Valg af en Direc tor for de evangeliffe Stander Sachsen los Diretoriet fortsætte ved sine Gesandtere, som dog altid maatte være af den evangeliske Religion, og i Rigsdagsanliggender erholdt deres Instruction af Churfyrsten, men i Sager, som angik corpus Evangelicorum af det geheime Concilium i Dresden.
