per bleve overfaldne om Natten, de første Anførere fangue, og Cosinus's Herredømme var befæstet. Strozzi dræbte sig selv i Fængslet, Andre bleve henrettede. Man beskyldte Cos= mus for Grusomhed og Mistænkelighed; man kan heller ikke nægte at han begik mangen Grusomhed, og hans Inquisis tionsret mod Fredsforstyrrere og Oprørere er med Mette be= rygtet; men det er ogsaa vist at han regjerede mildere, da hau saae sit Herredømme silkret. Handel og Fabriker kom under hans Regjering i den fionnefte Blomstren, Landets Belstand tog til og Forsvarsvæsenet forbedredes. Han ud- videbe Statens Distrikt ved Fyrstendommet Piombino, fom Carl den 5te aftraadde ham for 200,000 Daler og lod sig af Spanien forlene med. Republiken Siena. For at siffre Toscanas Kyfter imod tyrkiske Soerovere oprettede han den hellige Stephans Orden 1561. Ei mindre virksom var han for Videnskaber og Kunster; han stiftebe Akademiet i pisa. Pave Pius 5te udnævnte ham 1569 til Storhertug af To- scana og sendte ham en Guldkrone. Saaledes begynder med ham som Gosmus den ifte Storhertugerne af Toscanas Række.
Coffé (Charles de), mere bekjendt under Navnet Mars schal af Brissac, var en Søn af René de Coffe, Herre af Brissac i Anjou. Den unge Coffé tjente med megen Lykke i de neapolitanske og piemontesise, Krige og udmærkede sig fortrinlig ved Beleiringen af Perpignan 1541, hvilken han bivaanede som Oberst ved et franse Infanterieregiment og hvor han blev faaret ved Slaget af en pike. Dauphinen Henrik af Frankerig tilraabte ham, fuld af Beundring over hans Mod: "Bar Jeg ei Frankerigs Dauphin, vilde jeg være Brissac." Siden blev han General for det lette franske Cas valerie og udmærkede sig saaledes, at de første Udelsmænd i Miget og selv Prindser dannede sig i hans Skole til Krigen. Da Keifer Carl 5te vilde beleire Landrecy 1543, drev Briss sac ham tre gange tilbage og forenede sig, trods Fiendens Overmagt, med Frants den første, som stod med sin Urmee ved Bitry. Monarken sluttede ham i sine Urme, lod ham drikke af sin Pokal og gjorde ham til Ridder af sin Orden. Efter flere andre store Bedrifter, sendte Henrik 2den ham som Gesandt til Reiseren for at underhandle om Fred. Her viste han sig som en god Politiker og erhvervede sig derved Gouvernementet i piemont og Marschalsstaven 1550. Beb fin Ankomst til Turin, oprettede han igjen den militære Die sciplin, udryddede de indsnegne Misbrug og lærte Soldaterne Subordination. Han understøttede Fyrsterne af Parma og Mirandola mod de fiendtlige Generaler Ferdinand af Sons zaga og Hertugen af 2lba og slog disse flere Gange uden felv nogensinde at blive overvunden. Siden vendte han tils bage til Frankerig som Gouverneur i Picardie og gjorde
