ved den parisiske Skueplads. Hvad Talma i denne Hena seende har gjort for Skuepladsen, har David (hvis Forgiens ger heri var Vien) gjort for Maleriet og man maae rose hans Skole for en rigtig Jagttagelse af Costumet. Et Spørgsmaal, der er undersøgelse værdt, er hvorvidt man her tør opofre Sandheden for Stjønheden. Om Gostumet have vi abstillige Værker, dog ei gandste tilfredsstillende. Dandré Bardon har ei holdt sig til de bgte Kilder; Traité des costumes af Lens er et alt for svagt Forsøg og Martinis Anmærkninger have ei forbedret det synderligt. Spalarts Forsøg over Custumet hos de fortrinligste af Dictidens Folk &c. er bedre, men har dog mange geil; meest hensigtsmæssige ere Receuils des costumes antiques af Stecheggia ani og Willemin, men omfatte ei det hele. Det vigtigste for Kunstneren er at holde sig til Kilderne. Disse ere med Hensyn til de Gamle archæologiske Kobberstykker, med hens syn til den nyere Gostume. Betragtningen af Malerier fra forskjellige Tider, Gravstene, Reisebeskrivelser, Historie, Oldsager og Jordbeskrivelse ere uundværlige hjelpetunt skaber. For den nyere Tid har man Costumes civils actuels de tous les peuples connus af St. Sauver, videre costumes et Annales des grands théâtres de Paris,
Cothurn, et Slags haihælede Skoe med Snorer, fom Diana og Jagtnympherne brugte og som endnu bruges af Jægerne i Italien, altsaa Jagtffoe. Galenus beskriver dem som høie Skoe, der rakte til midten af Benet og vare faft Snørede med Nemmer for at man bequemmere kunde løbe og springe i de raae Bjergegne. Diana havde sædvanlig Purpurremmer. Ogsaa de tragiske Skuespillere brugte dette Elags Stoe, maaskee først til Erindring om de bacchiske Tog, dernæst og dette bevirkede Wschylus - for faa mes get mere at hæve Skuespilleren til heltestorhed. Den tragis ste Gothurne var forskjellig fra Jagtcothurnen derved, at den havde en høi Korksaale. Tertullien tildeelte den en særdeles Roes: Tragoediespillerne hævede Djævelen paa Cothurnen; da Ingen kan sætte en Alen til sin længde, saa vil han gjøre Christendommen til løgner. undertiden betyder udtrykket Gothurne Tragoedien selv. Ut feride frem paa den ophøiede Gothurne er at spille i en Tragoedie. en Tragoedie. I famme Mening betyder ofte Soccus en Comoedie. Soccus vare et Slags Skoe, som de romerske vinder brugte, dernæst bar man dem og i Lystspillet.
Cotin (Charles), Atmosenier hos Kongen og Canos nicus i Bayeux (i Departementet Calvados) tillige Digter og Præst i Paris, hvor han døde 1682. Han var det bestan bige Maal for Bittighederne i Boileaus Satirer og Molieres
