Lystfpit. I Comoedien, de lærde Koner, figurerer han under Navnet Trissotin. Mar 1655 blev han optaget i det franske Akademie. Cotin skal have paddraget sig Boileaus og Mo- lieres Hevn derved at han med Bitterhed og Haardhed gav den første det Raad at hellige sine Talenter en anden Digte= art end Satiren og at han søgte at spille den sit ste et pubs ved at forebringe Hertugen af Monansier at Moliere søgte at gjøre ham latterlig i sin Misanthrop. Perault rofer dog i sin Parallele mellem de Gamle og Nyere Corin som Ta- ler: hvorimod Boileau Engang gav en ung Geiftlig det Raad at høre Bourdaloue og Cotin; thi, fagte Satirikeren, af hiin vil De lære, hvorledes De stal tale, af denne hvors lebes De ikke skal tale. Ei alle tænkte imidlertid saaledes. Gotin var indviklet i en proces med sine Forpagtere. Sog førernes Rænker og Spidsfindigheder gjorde ham saa kjed af Sagen at han besluttede at overlade fit Gods til sine Slægts ninge og kun betinge sig faa meget han kunde leve anstæn digt af. Men hans Slægtninge vilde nu at man skulde give ham en Curator, som et Menneske, hvis Forstand havde lidt. Da intbed Cotin fine Dommere for at høre sine Taler, og disse bleve saa indtagne af dem og faa opbragte over hans Slægtninges Bagtalelser at de dømte dem i en Pengestraf. Dette synes at bevise, at Gotin ei var uden Fortjenester. Han havde desuden gode Kundskaber, forstod Græst, samt noget Hebraise og Syriff; hans Prækener have et ædelt Prag, hans Prosa var ei slet og hans Vers undertiden aandrige og velklingende. Man har adskillige poetiske og prosaiste Skrifter af ham.
Cotin eller Cottin, (Sophie Risteau), født i Sonneins i Departementet Lot og Garonne, død i Paris den 25de August 1807 er Forfatterinde af adskillige Roma- ner, der saavel med hensyn til Stilen, som deres høie Ins tereffe fortjene Mees. Glara von Alben, Malvina, Amas lia Mansfield, Mathilde og Elisabeth eller de Forviste til Siberien, ere de Barker, hvori Forfatterindens stjønne Sjel, hendes Begeistring for Dyden og hendes dannede Nand yttre sig.
Coucy (Renaud Castellan af), var Helten i en tra- gist Begivenhed, som særdeles har beskjeftiget de gamle Ros mandigtere (Romanciers) og poeterne. Han var tillige Forfatter af adskillige Digte. Man holdt ham for en Slægtning af Raoul, Herre af Coucy, med hvem han ofte er bleven forverlet. Et i franske Bers forfattet Haandskrift paa det kongelige Bibliothek i Paris, under Titel: Gastels lanen af Coucys og Damen af Faiels Roman, skreven i Maret 1228 og en Kronike over det samme Stof af Fouchet
