Cranach (Lucas), heed egentlig Müller, men kaldtes almindeligt efter det Sted i Bispedømmet Bamberg, hvor han blev født 1482. Han var Borgemester i Wittenberg og Hofmaler hos begge Churfyrsterne Frederik den vise og Jo- han Frederit, med hvis Gemalinde han efter Churfyrstens Fangenskab, begav sig til Weimar, hvor han døde 1553 eet War før fin ulykkelige Fyrste. Han ligger begraven i Slotskirken i Weimar. Det besynderlige qui pro quo, som Steenhuggeren fatte i Indskriften omkring Kunstnerens Hauts Relief Figur pictor celerrimus (den hurtigste Maler) istedet for Pictor celeberrimus (den berømteste Maler) er dog ei gandske upassende, thi, naar man betragter de mange Mas lerier, der tilstrives bam, mga man forbauses over Kunsts nerens Færdighed. Dog maatte man vel først afgjøre hvilke Malerier der ere af ham selv og hvilke af hans Søn, Lucas Cranach, der ogsaa var Borgermester i Wittenberg og en værdig Discipel af fin Faber. Forbauses man over Mængs den af hans malerier, maa man tillige beundre deres Værs bie. Bel ere hans Compositioner sjelden eller aldrig poetiske heller ikke mangle de Selsomheder, Anachronismer, Feil imod Costumet m. m men hvo vil ei holde ham dette tils gode, naar han feer Tegningens Rigtighed, udtrykkets Sands hed, hans Pensels Kraft, hans levende og yndige Kolorit, fom efter Aarhundreder endnu bevarer sin Frished. Med faa Orb Cranach var en tro Sen af Naturen, kraftig og hjertelig og en duelig Practiter. Hans Billeder, blandt hvilke især de af hans Venner Luther og Melanchton ere mærkelige, findes adspredte i Tydsklands Gallerier. Blandt hans større Malerier fortjene især altertavlerne i Stadskirs ferne i Wittenberg og Weimar og adskillige Malerier i Doms kirken i Raumburg Prisen. Desuden har han forfærdiget henveb 300 Trasnit, der dog ei komme hans Malerier nær og ere overtrufne af mange andre endnu før hans Tid. Altertavlen i Weimar blev restaureret 1805 af den fortræf felige Kunstkjender og Kunstner Hofraad Meier.
Craniologie og Cranioscopie, Læren om Hjerneskaller, see Gall.
Cranz (August Friderich), kongelig preussist Krigss raad, født 1737, var en Gfkribent af berygtet Gelebritet i det 7de og 8de Aartiende af det forrige Aarhundred. Han havde studeret Theologie, men fandt ingen Smag i samme, forlod den theologiske Bane og levede som Skribent for fin Genius. Han viste Livlighed og Vid og en ikke ringe sati- ris Aand i hans Gallerie der Teufel (1776) og hans Bodiabe (1779). Man kan ikke nægte at han med ægte Frimodighed sagde megen Sandhed. Men, da han maatte
