Crébillon (Profper Jolyot be), en berømt Tragis ker, var, født i Dijon den 15de Febr. 1674, studerede i Collegium Mazarin, blev udvekat og arbeidede i Paris hos en Procurator for at danne sig til den juridiske Praxis, men hans ungdommelige Heftighed hindrede ham i at naue dette Maal. procurateren, som snart overbeviste sig om, at Grea billon aldrig vilde bringe det vidt som practist Jurist, for s slog ham at arbeide for Theatret. Efter gjentagen Bægring leverede han Idomeneus og derpaa Atreus. Prieur (faas ledes heed Procuratoren), lob fig uagtet han laae of en dødelig Sygdom, bære til den første Foreftiuing af dette Stykke og var saa henrykt derover, at han omarmede Fors fatteren og fagde til ham i "Jeg boer tilfrecs, jeg har gjort Dem til Digter og efterlader i Dem en Mand, som tilhører Nationen." Crébillon git med Bifald videre paa sin nye Bane, og giftede fig. Hans Fader, utilfrets over at hans Son ene beskjeftigede sig med Digtekunsten, erklærebe yam arveløs, men, da siden en Sygdom truede hans Liv, indsatte han ham i alle fine Rettigheder. Denne Forholdsregel var imidlertid temmelig unyttig, da hans Fader Intet efterlod. Saaledes fandt Grébillon sig i fine blomstrende Nar, blottet for Ult. Hans Kones Dod 1711 forøgede endnu hans Übehas geligheder. Først længe efter føgte Skjebnen at erstatte disse Krankelser, da han fik en politiecenfors Embere og siden 1731 en plads i det franske Akademie. Han holdt ved fin Modtagelse en Tale i Vers, der af alle Tilhørerne blev optaget med lydeligt Bifald. I sin levemaade var han heist besynderlig. Han sov lidet og af Bilboielighed paa den bare Jord. pan var stedse omgivet af en stor mængde Hunde og Katte. "Da Jeg kjenter menneskene," sagde han, foretrækker Jeg disse Dyrs Selskab." Han var af en start Legemsbygning og vilde udentvivl levet længer, uagtet han naaede en hoi Alder, hvis han havde sparet sig mere. Naar han var syg underkastede han sig aldrig nogen ordents lig Gur, men behandlede sig selv efter sine tuner. Han bøde af Følgerne af en forsømt Rosen den 17de Juni 1762. Hans dramatiske Urbeider kunne ei bestaae for en upartist Critiks Domstoel. Kun lidenskabelig Partiskhed eller en forvendt Smag kan sætte ham ved Siden eller endog over Voltaire. Han kan ei regnes til de bedre Skribentere fra Ludvig 14des Tidsalder. Han var gandske ubekjendt med de gamle Skribentere. Hans Andlingsbøger vare gammelfrantiste Romaner, en Galprenede og andre af famme Slags; af disse øste han sine overlæssede og svagt knyttede Forviklinger.
Crébillon (Claude Prosper Jolyot de), Sen af ovennævnte Trogiker, blev født i Paris 1707. han aabnede sin Løbebane som Skribent med nogle Arbeider for Theas
