han er fuldkommen i alle Videnskaber. Ingen overgaaer ham i Vocal, og Instrumentalmusik og hverken i Dandsen Tegnen, Malen eller Riden har man seet hans Lige. Han forstaaer at fægte med begge hænder, saa Ingen kan gjøre ham noget ; i en Frastand af 20 Fod styrter han los paa sin Modstander og staaer ham af Marken. Hans Wantsnærvæs relse er urokkelig; han disputerede nylig for et Auditorium af 3000 Tilhørere og fatte alle i Forundring ved Rigtighea den af hans Svar saavelsom hans Lærdom og præcision. Han taler Latin, Græsk, Hebraist, Syrist, Arabisk, spansk, Italiensk, Frans, Engelsk, Nederlands, Slavonift og Ult goot. Man ffulde ei troe, at et menneske af 100 Wars UIs der, selv hvis han ei spiste eller drak, var istand til at samle faa mange Kundaber. Alle forbauses over ham, thi han veed mere end et menneske kan vide: man frygter det er Antichristen." Crichton forlod Frankerigs Hovedstad og ned fatte sig eft rat han havde besøgt Rom, Benedig og Padua, i Mantua, hvor han blev Hovmester hos den unge Vincent af Gonzago, Hertugens Søn. Ved en Carnevalshøitid blev han anfaldet af nogle maskerede Personer med Vaaben; han overvandt dem paa Dieblikket, men erkjendte til sin Forbaus felfe sin Elev iblandt dem. Ærbodig gav han ham Kaarden som han havde frataget ham tilbage. Men denne, som var dreven af Jalousie, kunde ei udholde denne beskjemmende heimodighed og stødte ham Kaarden igjennem Brystet. Crichton nedstammede fra Stuarternes kongelige Familie, var født 1551 i Grevstavel Perth i Skotland og døde 1583 i sit 32te Uar. Man nævner ham som Forfatter af adskillige Værker.
Crillon (Louis de Berthon de), af en anseet itas liense Familie som havde nedfat sig i Grevstabet Benaissin, var født 1541, tjente som Militair fra 1557 og hørte til sin Tids største Feldtherrer. Han var først med ved Beleirin= gen af Calais, hvor hans Mod tilbrog ham Henrik 2dens Lpmærksomhed. Siden udmærkede han sig ved Dreur, Jars nac og Moncontour mod ugonotterne. Som Maltheserrid der deeltog han i Zogene imod Tyrkerne, og var med i Slas get ved Lepanto 1571, og blev uagtet han var faaret, valgt til at bringe Paven og Kongen af Frankerig Seiersefterreta ninger. To Aar efter finde vi ham ved Rochelles Beleiring og siden ved alle andre vigtige Forfald. Allevegne viste han fig som den brave Grillon, faaledes pleiede Henrik 4de at kalde ham. Henrik 3die ophsiede ham 1585 til Ritter af fin Orden. Religionens Maske, hvorunder Liguen julte fine Attentater, kande ei vildlede den retskafne Grillon, hvor mes get han og hadede Hugonetterne. Han tjente sin Fyrste paa Barricadedagene, ved Tours 2c. Henrik 3die vovede at
