og kan kun angaae denne, da man ei kan udfinde nogle als mindelige Kjendetegn for Materien.
Critik, Rritik, et Ord of graft Oprindelse, ved hvilket man betegner en Gjenstands Bedømmetse og Prys velse især naar den er grundig og udført: dernæst Evne, til at bedømme visse Gjenstande og Kunsten at bedømme dem og endelig Reglerne, hvorefter Bedømmelsen seer. Enhver Critik forudsætter altsaa en Gjenstand sem givet; men til grundig Bedømmelse tillige en Theorie, hvorved en Gjens stands Idee udvikles, thi den fuldkomne Bedømmelse kan kun ubfpringe af videnskabelig klar Indfigt i en Gjenstands Was fen. En Kunstcritik forudsætter derfor en sthetik og uden en saadan Theorie er Bedømmelsen fun fragmentarist og ders for usikkert Ræsonnement, men ingen Critik. Bedømmelse af det hensigtsmæssige finder Sted mere med hensyn til det Frie og Vilkaarlige end til det Nødvendige i Naturen. Saa forskjellige Urter frie Virksomhed der gives, saa forskjel lig er Gritiken efter dens Gjenstand; men især gaaer den ud paa de hoieste Gjenstande for menneskelig Virksomhed, Widene fab og Kunst i vidtløftigere Forstand. Med hensyn til den første er den philosophist og historist Critik. Det førs fte udtryk har forskjellige Betydninger. Philofophist Cris tik i vidtløftig Forstand, kan være en videnskabelig, tun een Gjenstands Idee og dens Forhold til Fremstillingen bes tragtende Critik, hvorimod den historiske fun betragter en Gjenstands udvortes og dens Forhold til Tid og Mum. Saaledes er f. Ex. den asthetiste Gritit af en Antike (og dette skal jo være en philosophis) forskjellig fra sammes tech- niste og antiquarisce Critik, omend skjønt denne er forbundet med hiin som Form og Indhold, ja den ene er ei mulig uden den anden. Dernæst betyder philofophiff Critik, Cris tik af philosophiske Værker, hvilken er rettet paa Hoved= fordringerne af den logiske og materielle Sandhed. Endes lig gave Kant og hans Disciple Navnet Gritik endnu en usædvanlig Betydning derved, at de henførte det til Prøs delse af Erkjendelsesevnen eller undersøgelsen af det, som er Mennesket nyttigt at erkjende. Man stielner og i Philoso phien den critiske Methode fra den dogmatiske og skeptiske. Den historiske Gritik gaaer ud paa udvortes Gjerningssa gers Birkelighed og deres ved Erfaring erfiendelige Bestafe fenhed og er undersøgelsen af ægtheden (Autenticitet) af visse især skriftlige) Vidner. Den er igjen saa forskjellig Tom de historiske Videnskaber. Herhen herer den historiske Critik i egentlig Forstand, som prøver Birkeligheden og Bes Waffenheden af visse Angivelser efter bestemte Griterier. Den udgjør en Bestanddeel af den historiske Kunst i vidtløftigere Forstand. I nøie Forbindelse med den staaer den philolos
