snart man deri kastede hvad der indeholdt det romerske Folfs Styrke og Magt. Curtius spurgte om Rom havde noget kosteligere end Baaben og Tapperhed? og, da der svaredes Nei, anlagde han sin Rustning, besteeg en kostbar prydet Heft, helligede sig for Folkets Dine hoitidelig til Døden, qg styrtede sig i Svalget som strax lukkedes.
Curtius Rufus (avintus), Forfatteren af en Historie om Alexander den store i 10 Bøger, af hvilke dog be to første ere tabte, var en Son af en Fægter, men anbefa- lede sig Tiberius saaledes ved fine Kundskaber, at han under ham erholdt Praturet og under Claudius Consulatet samt en Triumph og endelig Proconsulatet i Afrika. Her bøde han 69 ef. Chr. i en hoi Alder. Vi havde havt udføligere Efterretninger om ham, hvis vi havde beholdt de første Bes ger af hans historie. Som Hiftoriker fortjener han ingen for Roes. Hans Stiil er kunftlet, Fortællingen vel behas gelig og underholdende, men mere eventyrlig end tilfortabelig. Christo Bruno, en bayers Munk, har suppleret de første. Bøger, men fort og tørt, Freinsheim meget vidtløftigt, og Cellerius har holdt Middelveien mellem begge.
Custine (A. p. Greve af), født i meg den 4de Febr. 1740. udnævnt til Lieutenant i en alder af 7 Aar ved Res gimentet St. Gbamans, fulgte han Marschallen af Sachsen i de nederlandse Feldtog. Han var siden med i Syvaarskris gen, hvor han var Capitain ved Regimentet Stromberg. Bed Hertugen af Choiseuls Undeft erholdt han et Dragon regiment, som fit hans Ravn og som han commanderede til 1780. Bed denne Tid havde hoffet bestemt Regimentet Saintonge til Amerika; Cuftine kom overeens med Chefen for samme, førte Amerikanerne dette Gorps til Hjelp og blev ved sin Tilbagekomft udnævnt til Maréchal de Camp. Som Deputeret for Adelen i Meh erklærede han fig 1789 for Fol= kepartiet. Siden blev han anfat ved Armeen og i Mai Maaneb 1792 bemægtigede han sig Passerne ved Bruntrut. I Juni erholdt han Anførsel over Armeen ved Nederrhin og aabnede Feldtoget med at tage Speier i Besiddelse den 29de Septbr. derfra gik han til Worms, bemægtigede sig den 21de Det. Fæstningen Mainz og den 23de Frankfurt am Main, hvor han udskrev svære Contributioner. Inden kort Sid saae han sig dog nødt til at rømme Frankfurt og faste sig ind i Mainz, som han lod befæste. Ved Feldttogets Nabning 1793 forlod han Mainz, som de Alierede derpaa beleirede, blev fordreven fra Worms og nøttes til at vende sig mod Elsas. Nu fremførtes fra alle Sider Klager imod ham, og han for. langte i Upril fin Ufffeed, men Conventet bad ham i Fædre- nelandets Navn ei at forlade fin Comando. Bed denne Tib
