Mabofolkene anfaae Øjeblikket for gunstigt til at angribe Rom. quer, Wolfer, Etrusker og selv Latiner forenede fig med hverandre. Camillus, tredie Gang valgt til Dicta- tor, bevæbnede Alt og kom de af Fienden indsluttede Krigss tribuner til Hjelp. Han staf den fiendtlige Leier i Brand og gav Soldaterne Byttet til Priis. Derpaa indtog han Bola, quernes Hovedstad, undertvang Volfkerne og tvang Enscierne til at drage bort. Han triumpherede tredie Gang, gav Rommerinderne af Byttet, hvad de forhen havde maattet, afgive til hans Loftes Opfyldelse, og traadde efter disse store Bedrifter villig tilbage til Privatstand. Men, da fort derpaa Untiumns Beboere angrebe Rom, udnævntes han til Krigss tr:bun, fik af fine Colleger Overanførselen og tog en streng Hevn over Fienden. Hans Hæder vakte Titus Manlius's Miss undelse; foruroliget herover valgte Senatet Camillus endnu engang til Krigstribun. Manlius maatte bukke under, men Folket, som i Førstningen glædede sig ved hans Henrettelse, følte snart Fortrydelse herover. Man besluttede at angribe Præneftinerne, Bolsernes Bundsforsandte; Camillus maatte trods sin høie Alder paatage fig Overanførselen. Det sentes ham ei raadeligt at vove et Slag, men, da hans Collega, C. Furius trængte paa at levere et Slag, lod han ham have fin Willie og forbeholdt sig blot Anførselen af et Reservecorps. Hans Ankomst reddede den haardbetrængte Furius; den folgende Dag tilfægtede de sig i Forening en fulstændig Seier. Indbyggerne af Tusculum, imod hvilke han nu brød op, underkastede sig uden modstand og erhvervede Roms tabte Benfab igjen. Gjerde Gang valgtes Camillus til Dictator da de af Folketribunerne Licinius og Sextius stiftede Urolige heder, vakte Bekymringer; han frasagde sig dog snart en Bærdighed, som han dennegang skulde bruge imod Romerne, ei mod deres Fiender. Han var allerede 80 Mar gammel, da en nye gallie Armee satte Rom i Sfræf. Han paatog fis endnu engang Dictaturet, overfaldt Gallerne, adspredte dem gandske og erholdt nok engang Triumph. Da nye uroliga heder udbrød, nedlagde Camillus trods Folketribunernes Angreb ei fin Bærdighed, før Gjæringen var ftillet. Da han lykkelig havde bevirket dette, lod han dygge Concordia es Tempel ved Capitolium, traadde bort fra den offentlige Skues plads og døde Aar 389 e. R. B. af en Pest, beklaget af alle fine Medborgere.
Camisarder faldes de Reformerte i Sevennerne, deg i Begyndelsen af det 18de Aarhundred modsatte sig de kons gelige Magthaveres voldsomme Fremfærd, da de paalagte dem en alt for svær personlig Skat. Det kom til en fore melig Opstand. Stattekræverne bleve overfaldne om Natten af de misfornoiede, som for at blive ukjendte viste sig i bare
