Skjorter deraf deres Navne-udslæbte af deres Senge og ophængte med Skattefortegnelserne om deres Halfe. Negjeringen lod udsende Tropper for at bringe Orden tilveie og straffe disse Boldsomheder, men en hvis Jean Cavalier, en Bondesen, som en Spaaqvinde havde udmærket som Ifraels Befrier, traadde i Spidsen af Camisarderne og for stod deels ved sin ubegrændsede Anseelse blandt sine Tilhængere, deels ved fine Talenter og fit Mod saa kraftig at mods sætte sig selv gamle, erfarne Generalers Forholdsregler, at man foretrak Underhandlinger. Marchal Villars sluttede et Forlig med Cavalier, hvori hans Parties Fordringer i det Hele bleve tilstaaede og ifølge hvilket Cavalier selv traadde fom Oberst i kongelig Tjeneste. Senere Krænkelser bevægede bam dog til at forlade Frankerig. Han gik til England, hvor Dronning Anna modtog ham hæderfuldt og ansatte ham. Voltaire, som lærte at kjende ham i London, giver ham de hæderligste Vinesbyrd. Cavalier steeg til General og døde som Statholder paa Jersey.
Cammer eller Rammer har forskjellige Betydninger. Man forstaaer derved en Statsindretning, et Collegium, som bestaaer af Deputerede, Contoirchefer, Fuldmægtige og andre Wersoner, som især have at bestille med Statsindkomsternes Hævelse, som og andre Grene af Statsforvaltningen. J nogle Lande har Kammeret at bestille med alle Landsherrens Indkomster, i andre kun med Kammergodserne ic. Hos Smaafyrster, i Stæder eller Menigheder kaldes de Personer der have med Inkomsterne at gjøre Kæmnere. Cammers retten er i forskjellige Lande f. Er. det Preussiske Navnet paa den høieste Domstol, der faaer umiddelbart under Regenten. Rig scammeretten i Westar blev stiftet 1496 til Landefredens Bedligeholdelse af Keifer Marimilian ifte. J Begyndelsen var den i Frankfurt am Main, forflyttedes fiden til Worms, Nürnberg, Augsburg og Speier, og fra 1793 var den i Weslar. Den bestod af een Dommer, af to Præsidenter, som Keiseren udnævnte og af Assessorer, som forestillede Rigsstænderne. Disse maatte holde Cammerretten vedlige, og hvert Halvaar betale det bestemte Bidrag. Dens Jurisdiction strafte sig til Stridigheder mellem Rigstænderne, Undersaa ternes Stridigheder med deres Regjes ring, og selv til det tydske Riges middelbare Undersaatters Stridigbeder, naar disse vare af Betydenhed. Dog havde Churfyrsterne og adskillige andre fyrstelige Huse det Previle gium, at der ei kunde appelleres fra dem til Cammerretten (jus de non appellando).
Cammer al videnskab, Cammeralistik, tages smart i en meere indskrænket, snart i en vidtløftigere.
