Betydning. I indskrænket Forstand er den lige betydende med Finantsvidenskab, der fremsætter de Betingelser efter hvilke Statsformuen al dannes af Nationalformuen. I faa Fald indskrænker den sig blot til Judkomsters Erhver velse. Andre udstrække dens Omfang videre, da de ei alene tage Erhvervelsen, men og Indkomsternes Anvendelse i Be- tragtning og saaledes drage Statsforvaltningen ind i denne Kreds, der forholder sig til ginantsvidenskaben som Praris til Theorie. I hvad Forstand man tager Cameraliflik grunder den sig paa Bidenskaben om Statsborgernes Erhvervelseskils der; og hertil høre videre en Mængde uundværlige Hjelpevi- denskaber, som omfatte alle Modeficationer i det borgerlige Liv, hvilke udspringe af Forhold, hvori Personerne, der udgjøre Statsforeningen, staae til Lingene. For tydelig at indsee dette, maae man fjende den rene og anvendte Statslære i sin hele Omfang.
Camoens (Luis de), Portugisernes berømtefte Digter, var født i Lissabon 1517. Hans Fader nedstammede fra en adelia Familie, hans Moder fra det fornemme Huus Sa. Han studerede i Coimbra. I hine Tider gjorde man kun noget af de Gamles Efterlignelse. Camoens Sjæl var be geistret af fit Lands Historie og fin Tids Sæder; hans Tyrike Diate høre ligesom Dantes, Petrarcas, Ariosts Da Tassos Værker, snarere til Ridderaandens Litteratur end til den classiske, hvorfor dennes talrige Tilhængere ei vilde bifalde Digterens første Skridt paa bans Bane. Efterat have fuldendt sine Studeringer, fom han tilbage til Lissa- bon. Catharina af Attayde indgjød ham den heftigste Kierlighed. Ofte er heftige Lidenskaber parrede med store Naturgaver; Camoens var dette tilfældet med. Han blev forviist til Santarem, da hans Kjerlighed indviklede ham i Stridigheder. I sin Eensomhed forfattede han adskillige. Digte, der udtrykte hans hele Gjel; man kan endnu i dem finde Gangen i hans Historie. Fuld af Fortvivlelse over sin Stilling blev han Soldat og tjente paa den Flaade, som Portugiserne udsendte med Marocco. Han digtede i midten af Slaget, og ligesom garen opslammede hans Genius, saas ledes virkede denne igjen paa hans Mod. Et Flinteskud berøvede ham det høire Die for Ceuta. Efter fin Tilbage- komst haabede han, at man i det mindste skulde betale hans Saar, om man og miskjendte hans Talent, men han bedrog fia. I billig Harme over at fee sig forglemt, indFibede han fig 1553 til Indien. Han kom til Goa, een af Portugisernes Colonier. Hans Indbildningskraft vattes ved hans Lands. mænds Heltebedrifter i dette Berdens ældgamle Land og han besluttede at forherlige deres Ros, i et Epos. Men Camoens var opbragt over de Misbrug, som Regjeringen
