træffelige Statsborger, denne store Statsmand, denne oplyste Lærde. Campomanes freeg ved sin egen Fortjeneste. Han hasde erhvervet fia Roes som den dueligste og uegennyttige Metslærde i hele Spanien, da Carl sdie 1765 udnævnte ham til Fiscal for det kongelige og hoie Raad af Caftilien, poa hvis Befaling hau biandt mere udgav fin Discorso sobre el fomentó de la industria popular og sobre la education popular de los Artisanos y su fomento, hoori han bers- Fer og afhandler Att hvad der angaaer det indre Politie, Afgifter, gerdyrkning, Manufacturer og Handel. Hon understøttede Grey Aranda ved det vankeline Foretagende at uddrive Jesuiterne af Spanien. Bed en Memoire bevirkede han Kornhandelens Frigivelse. Han fegte at tilintetgjøre Rover. og Tiggervæsenet ved at frive om Zigeunerne og, overhovedet ved at anvise Midler til nyttigt at bruge Bagabonder og kediggjengere. Bed Carl 4des Thronbestigelse, udnævntes Campom nes til præsident for Raadet i Castilien og derpaa til Statsminister. Paa denne Eid havde han Forsædet blandt Rigets Cortes og hans Unseelse syntes at hvile paa uroffelige Stotter; men, da Florida Blanca er holdt Kongens ndek, blev Campomanes fjernet af Raadet og mistede alle fine Embeder. Han bar denne unaade med Mod og Bærdighed og døde i de forte Aar af det 19de Aarhundrede. Blandt hans talrige Skrifter, der meest ere af historisk og geographis Indhold, findes og to af det Arabiske oversatte Capitler af Ebn at Avam om Agerdyrkningen.
Canada, er en stor Provinds i Nordamerika. Spanierne skulle først have opdaget den; strax efter fatte Eng- Lænderne og de Franske sig fast der; men i mere end 200 Aae have de Franske udelukkede ciet Landet til 1762. I den 1755 mellem England og Frankerig udbrudte rig erobrede Englænderne Canada, som blev dem aftraadt i Freden til Versailles 1762. Da de øvrige engele Colonier i Nordamerika (osreve fig, var Canada ofte Krigstuepladsen. Det kaldes og Brittisk Canada eller Quebek og deles af Englanderne i ore og Nedre. Canada. Regjeringens Hovedsæde er York med en god Havn. Fladeindholdet regner man til 35000 mile og de samtlige Indbyggeres Antal beløb sig i Maret 1798 til 197,000 Personer (Profefer, Huroner, Creeks, Franse, Englænder og Negere). Her gives store Bjerge kjeder og overordentlige store Seer f. Er. Dure- Ssen, Huronfoen, Ontariofeen, som optager St. Laurentsfloden e. Floden Canada eder St. Laurents, er en af de største Amerika og flyder ne i Havbugten af famine Navn, er ved fit Udløb 25 til 30 Mile bred og 200 Javne dyb. Canada har en Mængde Steve, og landets Riadom bestaaer fornemmelig i pelsværk især Bæverskind, og Fiskerie. De vigtigste
