øvrige. Capellet har ogfaa Sangere og Sangerinder. Disse tunde igjen være Solosangere og Chorfangere, hvilke fidste altid fynge i Forening med de andre. I Spidsen af Selskabet staaer Capelmesteren, hvis Forretning det er at staffe Stykker til Opførelse, som han enten selv har componeret eller ladet componere; han mage sørge for at Stykkerne indstuderes og have Directionen ved Opføs relsen. Da Capelmesteren felv maae være Componist, ee det nødvendigt at han har studeret Compofitionen, hvilket almindeligt steer i Italien, hvor Musikken heldigst, er uddannet. Han maae desuden theoretisk i det minste tiende Brugen af hvert enkelt Instrument, for at hans Compos sitioner ei tulle indeholde noget, hvis udførelse vilde være umulig eller for vanskelig for et eller andet Instrument. 3 den nyere Tid har Gapelmesteren begyndt at styre Opførelsen meb Factstokken. Bed Opførelsen saavelsom ved de fores gaaende Prøver har Capelmesteren Partituren for sig, hvori hver enkelt Stemme saavel Musikanternes som Sangernes indeholdes. Af denne Partitur styrer han for det meste Sangen og overlader Capellets Unførsel almindelig til Cons certmesteren. I Italien kaldes enhver Tonesætter ved en Kirke, et Theater, eller Conservatorium Capelmester.
Capello (Bianca), nedftammede fra en anseelig adelis Familie i Benedig, og blev ved besynderlige hændelser Frants 2den af Medicis anden Gemalinde. En ung Floren- tiner ved Navn Pietro Buonaventuri, som lærte Handelen paa sin Slægtning Salviatis Contoir, begyndte 1564 en Intrigue med Bianca, der faa meget hellere overgav sig. til sin Tilbøjelighed, da Buonaventuri fortalte hende han var en Slægtning af Salviati og stod i handelsforbindelse med ham. De havde flere natlige Sammenkomster med hinanden, og da de frygtede for at blive opdagede flygtede de fra Venedig. De toge Huset Capellos kostbareste Juveler med fig. Dette Tyverie bragte Biancas Slægtninge i den yderste Forbittretse. De paastode den hele venetianske Adel var fornærmet i dem og udvirkede en Befaling af Senatet at forfølge Pietro, med en Priis af 2000 Dukater for den som dræbte ham. De sendte endog Snigmordere efter ham til Florents, hvorhen han havde begivet sig med sin Elstede. Bed denne Tid regjerede endnu Cosmus ifte, men tjes af Regjeringen havde han overdraget alle Forretninger til fin Son Francesco (Frants), hvis Character var endnu mørkere og grusommere end hans egen. Francefco fulbe formales med Erkehertuginde Johanna af bfterrig, men hendes Stolte hed og Kulde kunde ei indgyde ham nogen Kjerlighed. Buonaventuri gav sig frax efter sin Ankomst under Francescos Beskyttelse og taalte den neieste Forbindelse mellem Prinde
