Navnet Caraiber have de af deres første Beboere, Carais berne, der vare fordrevne fra Nordamerika i Egnen af Flo rida ved indvortes Krige, vandrede til Derne og til Guyana i Sydamerika, hvor de, forstærkede ved flygtede Negerslaver, endnu leve i Frihed og ofte i Krig med de europæiske Colos nister. Fra Derne bleve de for det meste fortrængte i bet 18de Narhundred; kun paa St. Vincent finder man endnu 100 og paa Dominique 30 Familier af røde Caraiber. Deres Farve er olivenbruun, men de bemale sig med Orleans, for at sikkre sig mod Stik af Insekter. De ere tappre, men leve uben nogen ordentlig Forfatning. Paa Sen St. Vincent ere ogfaa forte Caraiber, fremkomne ved en Blanding af Negerslaver og caraibiste Qvinder. Deres Untal beløber fig til 2000 Familier. Deres Farve er bruunfort og de have, uagtet alle Englændernes Bestræbetfer, forsvaret den frie Besiddelse af deres Deel af Den. Havet, hvori disse er ligger, falder man og det caraibifke Hav.
Caraiter eller Career talde Jøberne dem, som forkaste Talmuds Traditioner og holde sig blot til Skriftens Ord.
Caravaggio (Michael Angelo Amerighi eller Mo. rigi, kaldet Michael Angelo di), en berømt maler, født i Caravaggio i det Mailandske 1569. Han var først Muur- svend, lagde sig derpaa efter Maleriet og gjorde store Frem Fridt. Man kan ansee ham for Opfinder af en nye Maneer, der fandt mange Efterlignere. I den Kunst at give Gjen standene den Runding og Opheielse, de have i Naturen, er Caravaggio Mester. Men Naturens Efterligning var hans Høieste Maal. Han aneve ei det Fortrin, en Mester naaer ved hermed at forbinde et hoit Ideal. Han døde i sin bloms strende alder af en hidsig Feber 1609. De Malere, som meest have efterlignet ham ere Manfredi, Valentin og Ribeira.
Caravaner falder man store Reisefelskaber i Levanten og Afrika, der slaae sig sammen for at være sikkre mod Re vere og fornemmelig have Handelen til Maal eller og Pilles grimsreiser til hellige Steder. Et saadant Selftab har ofte over tufende Cameler med sig, hvilke bære Barerne og de svrige Sager og gaae Een efter den anden, faa et fligt undertiden er een Miil langt. De reise for Hedens Skyld almindeligst om natten. Da enhver Muhamedaner i det Mindste Engang i fit tio sal besøge Muhameds Grav, faa tomme aarlig en Mængde Caravaner fra forskjellige Steder til Mecca og Medina. Unføreren for en faaban Meccas Caravane, der er bevæbnet, talbes Emir Udge. Paa Reisen
