Bientagne, Raab: Langt tip og Seter for ben ophøiede Carl, den af Sub fronede, fromme, store og fredbringende Keiser ef Stom. Saaledes havde Carl ved sin Urms og ands Kraft i fit 58de War opsvinget fig paa Keiferthronen (800). Franker, Longobarder, Spanier, Friser, Sachser, Slaver, Bayrer, Uvarer hyldede ham og betalte ham Skat som deres herre, og hans Scepter styrede Landene fra Elbens Udløb til Ebro, fra det atlantiske og Middelhavet til Kaab og Theiß, over Alperne indtil Benevent. Europa havde den Gang kun to Beherskere, Keiseren og Paven. "Kirken lærer, Keiseren beskytter og formerer; Ult Wandeligt er den hellige. Fader, Ult Berdsligt Keiseren undergivet; i Troes Sager ærer selv Keiseren den hellige Stoels grundede Unseelfe, dog ei i blind Lydighed." Saaledes tænkte og i denne Uand handlede Carl. Derfor har heller ingen Keiser som han bragt den christelige Religion til Oplysning, Orden og Culs tur. Midt under Vaabenernes uundganelige Storm førgede den keiserlige Helt faderlig for Religionen, for fredelige Næringsveie, for ungdommens Underviisning, for Ret og Borgerheld. Han udførte dette saavidt som Tid og Omstæns digheder tillode. Hans Breve,, hans Capitularier eller Love bog ere mærkværdige Beviis paa, hvor langt han var foran sin Tidsalder, hvor inderlig han ønskede Medhjelpere, der lignede ham for at befordre og paafee Oplysning og Orden i sit vidtløftige Rige. Selv det Ringeste unbgit ei hans Opmærksomhed. Hen, som gav Berden Love i Klæder, hans Gemalinde selv havde forfærdiget, forordnede hvorledes man Sulle fælge Eggene paa hans Meierier, hvorledes man skulle slagte og nedsalte, gjøde og pløie; han, som med sit Sværd havde foreskrevet Europas Nationer fin Villie, forsøgte i fin høie Alder, da hans Haand var stiv af Baabenbrug, i sine ledige Timer at lære den ædle Skrivekunst, dengang et siel dent Gode. Han oversatte Vindenes og Maanedernes gamle Navne i sit Fædrenesprog, tænkte paa Sprogete grammatis calfte Forbedring, led samle de gamle Nationalfange og lob holde Prækener for Folket i det tydske Sprog. St lærd Sel fab ved hans of tjente til hans videnskabelige underhold ning faavelsom til hans Børne underviisning og fulgte ham overalt, da han, uagtet sin store Forkjærlighed for Aachen, dog stedse var der, hvor Rigets Tarv fordrede hans Nærvæs rende. Den berømte Alcuin fik han til at blive i Frans kerig faavelsom Paul af Pavia og Peter af Visa; Eginhard affede ban tidligt et forgfrit liv ved sit hef. Alle disse nøde hans Omgang og Venskab. Et ligefaa Starpt Wie havde Carl med fit Riges Civilforfatning. Grændselandene i Spanien, Italien og Sydsland lod han styre ved Markgrever. Hans Arvelande inddeeltes i Pros vindser, Gauer og Grevskaber med egne Bestprere. De store
