Nationalforsamlinger faldtes Maimarken og paa dem havde hver Fribaaren middelbar eller umiddelbar Sæde og Stemme. Enhver, som vilde nyde Godt af Fredens Belsignelser, var forpligtet til i Krig at forsvare Landet med Formue og Blod. Dette var Hærbann. Med alle Carts Fuldkommenheder, var han dog ei uden Feil. Hans Opførsel mod adskillige af sin Familie var mistænkelig; at han myrdede 4500 Sachser paa een Dag i Berden ved Uller var grusomt. De gjentagne, men stedse mislykkede Sammensværgelser imod hans liv, saavelsom Klagerne over Harbann, ere Beviser nok paa, hvor trykkende ofte hans Scepter var. Men derimod fandt Undertrykte. Fattige, Enker og Faderlose og alle, som behøvede det, Ret og Beskyttelse hos ham. Han var den første af Europas Megenter, der agtede Menneskeværd og opmun trede de stille og stabende Kunfter midt under Krigens Fors styrrelser. Han døde 814 efter at have regjeret 47 Mar og blev begravet i Nachen. Paa hans Gravminde satte man følgende Indskrift: "Her hviler Legemet af Keifer Earl, den store, rettroende Fyrste, der priisværdig udvidede Frankernes Rige og beherskede det lykkeligt i 47 War." Han var hei af Bert, havde store, levende bine, et venligt, aabent Ansigt og en krum Nase.
Carl 4de, tydse Keiser af Sufet suremburg, var født 1316. Hans Fader, Johan, Konge i Bøhmen, er bekjendt af sin ridderlige and, hvorfor han blev et Offer i Slaget ved Crecy 1346. Medens Ludvig af Bayern endnu levede, valgtes Carl tit Modkeiser af Paven, men kunde ei gjøre sine Fordringer gjeldende mod sin i Talenter og Kræfter overlegne Medbeiter. Først ved Ludvigs Død, 21de Octbr. 1347, kunde Carl smigre sig med at komme i rolig Besiddelse af Thronens men de Midler, hvorved han var fat paa Thronen, vakte ham Modstandere. Rigsfyrsterne faae tildeels i ham et Reds fab af Paven, og de havde nu begyndt at tage Forholdss regler mod den hellige Stoels Fordringer. Adskillige af dem forenede sig derfor og erklærede Carls Valg for ugyldigt og tilbøde først Edvard 3, derpaa Frederik den strenge af Meiffen og endelig Gynther af Schwarzburg, Een af de visefte, bydigste og meest uforfærdede Krigere paa sin Tid, Thronen. Efterat denne havde lavet sit Valg undersøge, modtog han Tilbudet og blev kronet den 8de Februar 1349 i Frankfurt. Han vilde blevet Carl, der kun forstod sig paa Rænker, en farlig Fiende, men han døde pludselig, og man beskylder Carl for at have ladet ham forgive. Gart søgte nu at vinde fine Fiender. Han formælede sig med en Datter af Chur fyrsten af Pfalz, ferlenede Churfyrsten af Brandenburg med Tyrol og bragte det dertil, at han eenstemmig valgtes til Keiser og kronedes i Nachen. Neppe var han fronet før han
