fagttog Munkelivets Forfrifter i at beres Strengheb. For at utøve en, efter hans Mening, overordentlig Andagtss handling, besluttede han at holde fin egen Ligbegjengelse. Indhyllet i Ligtlæder og omgivet af fine Ejenere, lagde han sig i en kiste, der stod i i midten af Kirken. Man helet en Ligtale, og Monarchen blandede fin Stemme med de Geista liges Sang, der bad for ham. Derpaa fjernede Alle sig, Derene bleve lukkede og Carl' blev endnu nogen Eid i Kisten; derpaa reiste han sig op, kastede fig for Alteret og vendte tilbage til sin Celle, hvor han tilbragte Natten i dyb Eftertanke. Denne Geremonie forkortede hans Dage; en Feber overfaldt ham, af hvilken han døde den 21 Septbr. 1558 i fit 59de Mar Cart havde en ædel unstand og fine Sæber; han talebe tibet og smilede sjeldent. Han var lang som i at beslutte, men hurtig i at udføre, ligesaa rig paa Hjelpemidler som starpsindig i deres Valg; begavet med en Fold Dømmekraft, stedse herre over sig selv, fulgte han fin Ergjerrighed og triumpherede over de fleste hindringer. Forholdene udviklede hans Genie og gjorde ham til en stor Mand. Omendskjønt hans Falskhed var bekjendt, bedrog Han dog, under Skin af Hoimodighed og Oprigtighed selv dem, som havde erfaret hans Ranker. Han fjendte menneskene og forstod at bruge dem til fine hensigter. Det er ei usands Tynligt, at han en tidlang stræbte efter at oprette et univerfals monarkie. Han viste sig større i ulykke end i tykke. Hans Opførsel mod Frants den første, Churfyrsten af Sachsen og landgreven af Hessen vit for stedse sætte en plet paa hans Characteer. Omendskjendt han kjendte Bidet til Kunster og Videnskaber, beskyttede og begunstigede han dog Kunstnere og lærde, for at forherliges af dem. Med sin Gemalinde Eleonora, Datter af Kong Emanuel i Portugal, havde han een Son, Philip og to Dettre.. Desuden havde han adskillige naturlige Børn. Blandt Bevnetsbeskrivelserne ever Garl 5te, er den af Robertson, een af de meest classiste.
Carl 6te, anben Søn af Leopold den iste, var født ben 1ste Oct. 1685. Hans Fader ønskede at sætte ham paa Spaniens Throne ved Carl 2bens Død, men det lykkedes Ludvig 14de at faae fin Sonnefon Philip af Anjou udnævnt til Konge i Spanien. Efterat, Garl 1703 var bleven pros clameret til Konge i Spanien og havde forenet fig med Eng Yænderne og Hollænderne, begav han sig over Holland til England, hvor Dronning Unna modtog ham paa det vens ftabeligste. uagtet han dengang fun var 18 War gammel viste han ved fit Ophold ved Hoffet i Windsor ligefaamegen Tilbageholdenhed som Alvor og Unftand. "Han forstod", figer en engelsk historiesriver, "den Kunst at lade tile frede med alt uden at lade sig afsinbe et Smiil Sen talte
