libet, men alt hvad han sagde, var Xandrigt og Forbindtligt." I Maret 1704 gik han med et anfeeligt Stoppecorps fra Portsmouth for at erobre Spanien, som næften gandske var i de Franstes Hænder. En Storm kaftede Flaaden tilbage til den engelske Kyst og først efter flere forgjeves Forsøg landede han i Catalonien med 12,000 Mand. Omend fionet han i Begyndelsen ei fandt den understøttelse hos Indbyggerne han havde ventet, lykkedes det ham dog at bes mægtige sig Barcelona. Men her blev han snart beleiret af sin Rival, Philip 5te selv. De Franske havde alerede ind- taget Montjoui og Breschen var practicabel; man ruftede sig til en Storm, og Carl syntes ei at kunne undgaae Fangens stab. Desuagtet lavede han sig til den tappreste Modstand i Spidsen af en Garnison, der neppe udgjorde 2000 Mand, da den længe ventede engelske Flaade viste sig, bortjagede de 12 franske Skibe, fom blokerede Havnen, og fatte Tropper i Land, der snart nødte de Franske at ophæve Beleiringen. Efter denne Begivenhed fulgte Held og uheld afverlende paa hinanden. To Gange trængte Carl til Madrid og blev to Gangé dreven tilbage. Første Gang 1706 lod han sig i hor vedstaden udraabe til Konge under Navn af Earl den 3die. han nødtes til anden Gang at indslutte sig inden Barcelonas Mure, da han erfarede sin Broder Josephs Dod. Ifølge Leopolds Teftament tiltraadde han nu Regjeringen over de ofterrigste Arvelande, men denne Begivenhed forandrede de Allieredes Tænkemaade. Carl begav sig ihaft over Italiens til Tydland og erfarede, at han ved Eugens Medvirkning var valgt til tydse Keiser. Han blev kronet i Frankfurt i Dec. 1711 og erholdt det følgende Nar den ungarske Krone i Prburg. Tillige beholdt han den tomme Titel of Stonge i Spanien. Krigen, som hans Broder med faa megen Lykke havde ført i Nederlandene, fortsatte han under Eugens Ans førsel, men, da Marlboroughs unaade og de engelske Trop pers Bortgang havde foranlediget Nederlaget ved Denain, sluttede de Allierede 1713 Freden til utrecht, uden at Keis feren kunde forhindre det. Det følgende War blev han selv, efterat Landau og Freiburg vare tabte, nødt til at flutte Freden til Raftadt, hvori han gav slip paa Spanien, men erholdt Neapel, Sardinien, Mailand, Mautua og Nedera landene. Earls underfaatter fik dog derfor ei Roe. terne havde 1715 erklæret Venetianerne Krig. Keiseren paas tog sig disses Forsvar. Hans tappre Hære tilfægtede sig under Eugen afgjørende ordele ved Peterwardein og Bel. grad; men, da Spanierne truede Italien, stuttede Carl 1718 Freden til Paffarowig, hvorved han erholdt Belgrad, Sere vien og Temeswar. Cardinal Alberonis planer, fem dens gang ledede Hoffet i Madrid, indviklede Carl i en nye krig. For at modsætte fig Alberonis Planer sluttede man 1718 en
