han ffne Vandringer og ban fremtraadte først som Marchese Willegrini, men siden som Greb Cagliostro. Han gjennem. reifte mange af Europas Lande, opholdt sig i Hovedstæderne, og erhvervede sig ved sin Kones Kunster betydelige Summer. Han opholdt fig i Madrid, Lisabon, Baris, London og flere Stæder; allevegne bedrog han med Fiinhed, og vidste fedse at komme bort itide, naar bans Bedragerier vare nær ved at opdages. De Midler, Cagliostro almindelig betjente fig af for at faae Venge fra Herfarne og Lettroende, var Opfindelsen af de Vises Steen, Tilberedelsen af en kostelig Livse balsam og andre fortræffelige Universaleff ncer, som kun ved hemmelige Kundskaber kunne frembringes. Blandt flere Sjeldenheder folgte han et Skjønhedsvand, byorved ban lovede at befrie gamle Damer fra deres Rynker. indbringende Haandværk drev han en lang Tid; men, da hans Kones yndigheder begyndte at aftage og hans Handel med Medikamenter begyndte at formindskes, besluttede ban at forsøge fin Lykke som Stifter af en nye bemmelig Sect, lod sig ved sit andet Ophold i London optage blandt Frimus rerne og spillede fiden en Undergjørers og Magers Rolle, hvorved han tildrog sig alle Sværmeres Opmærksomhed. Grevinde Cagliostro blev heller ikke uvirksom; hun var sin Mands første og lærdeste Discipel og spillede nu den hemmelige Biisdoms Præstinde ligesaa mesterlig som bun forben bavde spillet en anden Guddoms Præstinde. Det System, hvorved Cagliostro vilde gjenoprette en gammel ægyptisk Orden, hvis Stifter Enoch og Elias skulde have været, var en Lærebygning af de største Urimeligheder; men Anstrøget af det Overnaturlige og Hemmelighedsfulde og Stifterens bedragerske Underkraft, der snart uden Betaling curerede de Syge, snart som Stor Cophta aabenbarede Fremtidens Hemmeligbeder, erhvervede bam mange Venner og Befkyt. tere. Han gjennemecite not Engang Europa og gjorde især for Opsigt i Mitau, Strasburg, foon og Paris. Bed fit Ophold i Paris 1785 havde han den Ulykke at blive indviklet i den berygtede Halsbaandshiftorie. Som en Fortrolig af Cardinal Rohan blev han tilligemed denne sati Bastillen og fie endelig kongelig Ordre at forlade Grankerig. Hans talrige Tilhengere fegte vel at redde ham, men forgjeves; han maatte bort og begav sig til London, hvorfra han i Breve til fine Benner paa det bittrefte beklager sig over den ham i Frankerig tilføiede Fornærmelse og fildrer det franske Hof med de fortefte Farver. Fra Londen reifte han til Basel, men gav efter for fin ones og fine Venners Hønner eg begav fig i Foraaret 1789 til Rom, hvor han beskjeftigede fig med Frimureriet, men blev opdaget og den 27 Decbr. 1789 bragt til Engelsburg. Man anlagde Proces imob ham og ban blev den 7de April 1791 som en Erkebjætter og en den catpolske Religion hot farlig Mand demt til For.
