varing paa Livstid. Inquifitionen lod, imod Sædvane, bekjendtgjøre et Udtog af Vrocesacterne og troede derved til. strækkelig at base oplyst Publikum om denne Bedragers Character. Men der er endnu meget Morfe tilbage, og selv om den egentlige Aarsag til bans Arrestering har man stridt. Nogle boldt bam for en bemmelig Emissar af Jefuiterne, som bragte ham i Sikkerhed, da de ei længer kunde bruge ham, for at være forviffet oin hans Taushed; andre have troet at han var hovedet for en for usonlig Forbindelse, der havde til Henfig at omftyrte alle Monarfier. Men man viser ham formodentlig for for re ved at tilfrive bam dybt gjennemtænkte Planer. Sandsynligvis var han en fiin Bedraget, der tjente alle partier. Hans Dod gjorde alle videre Undersøgelser umulig; han døde i Sommeren 1795 i Fængselet i St. Leo, en lille Stad i Kirkeftaten.
Cagotter, en ligesaa ulykkelig Mennekeart som Kretinerne. Man finder dem i det sydlige Frankerig i Nærheden af Pyrenæerne; de fleste ere elendige Tiggere, beskjeftigede med de nedrigste Arbeider, plagede af Fnat og Utei, indskrænkede til de groveste Næringsmidler, omvankende uden Bolig, uden klæder, uden Brænde om vinteren, bedækkede med fidne forrevne Klæder. De tilbringe Nat terne i Stalde eller lignende Stæder, ere af et magert, blegt Ansigt, almindeligt Kreblinge, foragtede og udstødte af det. menneskelige Selskab, hengivne til de meest dyriske Udsvæ velser, udsatte for en bestandig Hunger og anklagede for de Pjendigste Later, hvormed Menneskeslægten kan besmitte fig. I de forrige Aarhundreder holdt man sig fra dem som Spedalske, forbandede dem som Kiettere, afffyede dem som Menneskeædere og Pæderafter; man gjennemborede dem Fodderne med et Jern, tvang dem til at bære et Mærke paa deres klæder. Navnet Cagot, som Scaliger udleder af Canis gottus, er et Beviis paa den dybe Foragt, hvori de staae. Over denne ulykkelige Mennefeeclasses Herkomst ere Meningerne meget forffiellige. Nogle have formodet at de nedstamme fra hine nordiske Barbarer, som i det tredie og fjerde Aarhundrede vandrede ind i det sydlige Europa. Noiere Undersøgelser have viist, at de ere begavede med alle Evner til at blive nyttige Medlemmer af det menneffelige Selskab, og at man blot behover at hjelpe dem ud af Elendighed, Foragt og Mangel for at udvikle og bruge Deres Evner.
Caille (Nicolas Louis de la), var født i Rumiguy ei langt fra Rofon i Thierache 1713. Hans Faber, Louis de la Caille, bavde som Jægermester hos Hertuginden af Bendome truffet fig tilbage til Anet. Her anvendte han alle fine ledige Timer paa Bidenskaberne, særdeles Mecha
