Spring til indhold

Side:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.djvu/28

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

tilsyneladende Frem og Kilbagevandren paa Himmelen fra Syd til Nord og tilbage igjen, eller egentlig i Jordens Lob din Solen. Man gjorde den Opdagelse, at den fuldførte sin tilsyneladende Frem og Tilbagegang i noget meer end 365 Dage og faldte dette Kidsrum et Solaar eller blot et Aar, som inan igjen inddeelte i Maaneder og Dage. De fleste bekjendte Folt af nogen Cultur antege Maret, som det største Tidsmaal. Sandsynligviis have forst Phoenicerne, faa Wapperne, derpaa Grækerne betjent fig af denne Tidsbestemmelse, som fra dem er gaact over til andre Folf. Marets Bestemmelse efter Maaneder og Dage funde i Forskningen ei være meget noiagtigt; thi defte fordrede lang og opmærksom Jagttagelse. De ældste Folts Calender maatte derfor være meget ufuldkommen. Imidlertid var det dem nof, at de Derefter kunde indrette deres oekonomiske Forretninger. At bringe Solens Lobi Overeensstemmelse med Maanens, bes træbte Grækerne fig først for. De regnede 12 Maaenome dreining om Jorden paa et Solaar og for at undgaae Maanedernes Deeling lode de et Nar af 12 Maaneder iverte med et Nar af 13. Solon, som indfaae Manglerne ved denne Inddeling, bestemte Maaneden til 29 Dag og lod paa famme Maade Maaneden af 29 og 30 Dage verle med hins anden. Derved bleve Maanederne bragt i temmelig Overeens. fremmelse med den antagne Warstid; men, da denne endnu var meget feilfuld, opkom snart Uorden. uagtet der fra Tid til anden gjordes Forslag til Forbedring, lykkedes det dog først Meton eg Cuctem on derved at de antoge et Lidsrum af 19 Aar, i hvilke Solens Forhold til Maanen igjen bleve de samme. Den Tidsregning som Grækerne antoge 433 f. Cbr., fandt saa stort Bifald, at den indgravedes med gyldne Bog. staver i en i Athenen oprettet Tavle. Derfor har man faldet det Tal, som tilkjendegiver, hvor mange Mar der ere forløbne i den 19aarige Periode Gyldentallet. Men den 19aarige periode var endnu 6 Timer for lang. Denne Mangel søgte E alippus 102 Aar senere at afhjelpe, hvors vel han ei bragte det dertil at Aarstidernes Begyndelse blev paa en bestemt Dag i Maret. Momulus indførte hos Romerne et Aar af 10 Afdelinger eller Maaneder, af hvilke de 4, nemlig Marts, Mai, Quintilis og October have 31, de svrige fun 30 Dage. Da han indfaae, at denne Regning ei slog til, indskjed han saa mange Dage, som vare nødven dige for at gjøre Aaret fuldstændigt. Hans Efterfølger Numa Pompilius affkaffede denne Regning, tilføiede so Dage eg bortffar af de 6 Maaneder, som havde 30 Dage een, fordi han holdt det lige Sal for ulykkeligt, og dannede af diffe s6 Dage to nye Maaneder, hver til 28 Dage, hvilke han til re for Janus og Underverdenens Guder faldte Ja nuarius eg Februarius. Saaledes fik Maret 13 Maaneder og 354 Dage, og for at bringe det iOvereensstemmelse med Solens