22
Dan hvilket ogsaa hans Con Knud den store (†1036) bre herskede. Denne bemægtigede sig ligeledes Norge og gjors de sig fortjent ved Christendommens fuldkomne Indførelse. Den var aleerede prædiket af Munken uns garius for Gorm den Gamles Tid. Engelland og Norge tabtes igjen efter Knuds Død, og Danmark selv stod en Tid under den norske Konge Magnus den Gode. Ved hans Død tom Knud den stores Softerson, Svend Estridsen (†1076) paa den danske Throne. Fem af hans Sønner res gierede derpaa efter hverandre, hvorpaa blodige Successi onsstridigheder begyndte, og Benderne et sørøverst Folk, plagede tillige Kysterne. Waldemar den store (1182) bragte Riget igjen i Unseelse og tugtede Venderne, deels ved den store lundiske Erkebisp Absalon. Under a idem ar 2 den Seier (†1241) beherskede Dans mark eller Landene ved Østersøens sydlige Bredde, men dis se Grobringer tabtes endnu før hans Død, og Niget fors faldt aldeles under hans Efterfølger. Efter et Interregs num af 6 ar besteeg Waldemar 3 die Utterdag († 376), Thronen og bragte igien Orden og Kraft i For valtningen. Hans Datter Margrethe feirede over den svenske Konge Albrecht ved Faltjøping 1388 og for enede derpaa de 3 nordiske Riger (Danmark, Norge og Sverrig) i Foreningen til Calmar 1397. Dog opkom der Snart Misfornøielse Foreningen var af liden Varighed og ophørte aldeles ved Christian den 2dens voldsomme Adfærd mod de Svenske i det stockholmske Blodbad. Imidlertid havde den oldenburgfte Stamme besteget Thronen 1448 med Christian den iste, der stiftede Universitetet i Kjøbenhavn. Christian 2den blev for sin Stranghed ogsaa affsat af de Danske 1523 som i hans Sted satte hans Farbroder, Hertug Frede rit af Holsteen paa Thronen. Dennes Son Christian 3 die maatte, før han kom i rolig Besiddelse af Throa nen, stribe mod et mægtigt Partie, der ved Lybekkernes Hjelp vilde sætte den fangne Kong Christian 2den paa Thronen igjen. Efterat Christian 3die havde endt denne Krig, almindeligt kaldet Grevens Feide, indførte han Lus thers Reformation 1536. Frederik 2den undertvang Ditmarken og førte en temmelig heldig Krig mod Sverrig. Hans Son Christian den 4 de († 1648) hører til Dans marts fortræffeligste Konger, gjorde en Mængde nyttige - Indretninger og opførte mange Stæder, men var uheldig i Trediveaarskrigen, hvori han understøttede Protestanterne, ogi en paafølgende Krig imod Sverrig. Under ham sit de Danske Tranquebar i Ostindien ved Kjøb. Hidtil hav de de danske Kongers Magt været meget indskrænket især ved Adelen. Eftet en ulykkelig Krig mod Sverrig, som endtes i Freden til Kjøbenhavn 1660, erholdt Frederik
