tage iReligionsfredens Fordele med sine øvrige protestantiske Underſaatter, og den fortræffelige Marimilian 2den gav dem fuldkommen frie Religionsøvelse. Betænkeligere blev deres Skjebne under Rudolph den 2den, og de havde Moie med at bringe det dertil, at den bohmite Confession, som de overrakte tilligemed de bohmiske Brødre og de Evangeliske og ifølge hvilken de hidtil havde havt egne lærere, Skoler og Kirker og et eget Confiftorium i Prag, blev erkjendt og bekræftet ved der 1609 udskædede Majestætsbrev. Da imidlertid Mathias tillod sig mange Overtrædelser af dette Majestætsbrev, grebe de forenede Protestanter 1617 under Anførsel af Greven af Thurn til Selvforsvar, der foranledigede 30aarfrigen. De valgte Frederik af Pfalz til deres Songe, men efter hans Nederlag ved Prag 1620 bleve de ftraffede med Protestantismens fuldkomne Undertrykkelse. Ferdinand 8de lod mange Calirtiner, Lutheraner og Refor meerte henrette som Rebeller og tvang andre til udvandring. Ferdinand zde udstrakte heller ikke den westphalske Freds Belgjerninger til Protestanterne i Behmen. Hans Efterføl gere vare Protestantismen ei gunstigere og forf Joseph 2dens Toleranceedikt 1782 gav de Evangeliske i Behmen den i 162. Aar savnede Religiosfrihed, hvilken de reformeerte og Lutherske Menigheder, med hvilke de gamle Calixtiner ere blandede, endnu nyde.
Callico, oprindeligt et hvidt ostindis Bomuldstøi, som blegedes i England, trykkedes som andre hvide Cattuner og kom saaledes i Handelen. J udlandet blev snart alle engelske trykte Cattuner kaldede Callicos. J England tog man heller ikke længer hvide ostindiske Callicos til Udførsel, men brugte i deres Sted Cattuner, som vare vævede i England. Medens Continentalsystemet fortrængte de engelske Barer fra Fastlandet kaldte ogsaa alle tydske og schweizerske Fabrikanter deres trykte Cattuner Callico.
Callimachus, en bereint græs Elegie- og Hymne digter, var født i Cyrene i Lybien og blomstrede under Ptolo mæus Philadelphus omtrent 250 Aar for Chrifti Fødsel. Om hans Leonetsomstændigheder vide vi kun saameget, at han var af fornem Slægt, lagde sig tidlig efter de dengang yndede Videnskaber, aabnede i Alexandrien en Skole for Grammatiken, det er de Ejonne og humanitike Videnskaber og dannede i samme adskillige Lærde af udmærkede Kundskaber og et ei ringe Navn, f. Er. Eratosthenes, Apollonius Rhodius, Aristophanes fra Byzanz og Andre. Ptolomæus Philadelphus trak ham frem af sin Skoles Duntelhed og gav ham en Plads i Museum, hvor han som de øvrige færde fit Lon af Kongen I samine Undest stod han egfaa til fin Ded hos Ptolomæus Euergetes. I denne hels
