31
Dan sdstedes igjen som Sold for Forbrydelse til hans Haandts langere. Man beskyldte ham vist ikke med uret for af Fas natismus at have forberedet Septemberſcenerne. Preussernes Indmarsch i Champagne udbredede almindelig Bes styrtelse i Hovedstaden. Alle Ministrene, de meest udmærs fede Deputerede og Robespierre selv, der dengang frygtede Brissot, forsamlede sig hos Danton, som alene beholdt Med, rev hele Bestyrelsen til sig, ordnede Forsvarsvæsenet, hvorved alle vaabendygtige Franske bleve drevne til Grænds ferne og hindrede Forsamtingens Flytning paa hiin Side Loire. Danton viste ved denne Leilighed et ophøiet Mod. ,,Betragter mig, udbrød han, Naturen har givet mig Frihedens mørke og stærke udseende. Jeg har hjelpemidler i Hjernen, der kunde bringe Jordkloden til at skjelve. Fædres nelandet er i Fare; for at redde det behøves Dristighed, stedse Dristighed og Intet andet end Dristighed." Fra dets te Tidspunkt skriver det indgroede had sig, som Robespiere re nærede imod ham, han kunbe aldrig tilgive ham den Overlægenhed, han ved denne Leilighed havde lagt for Da gen. Rødt til at gjøre Regnskab for sit Ministeriums hems melige udgifter, paastod han at udgifterne i Revolutions tiden kun lode sig beregne i Masse. Han stemte for Dødsstraf mod de tilbagevendte udvandrede og paatog sig Gudstjenestens Forsvar. Kampen mellem Gironde og Bjergpartiet antog hver Dag en alporligere Characteer. Dans ton syntes at frygte Følgerne af denne uenighed. I Un ledning af Gudstjenesten forbandt han sig nøiere med Ro bespierre for at bringe Hebert og hans Tilhængere paa Schaffottet; men deres Forening var ei af lang Barigheds det hemmelige Fiendskab, som fandt Sted imellem dem, faldt snart i Dinene. Danton vilde tilintetgjøre den Despotismus, som Robespierre udøvede i begge Commis teerne, og Robespierre arbeidede paa at styrte ham for at stille sig af med en farlig Medbeiler. St. Just indgav en Beretning om ham i Velfærds commissionen, og Danton blev hæftet om Natten den 31 de Marts tillige med dem, man kaldte hans Medskyldige. Han blev bragt i Forva ring i Palais-Luxemburg, viste en tvungen Munterhed og tilstod Lacroix, at han i Forveien var bleven underrettet om sin heftelse, men ei havde kunnet troe den. Da han kom til Conciergeriet blev hans mine mørt, og han syntes at samme sig over at være bleven bedragen af Robes pierre. Alle hans Taler vare en afstikkende Blanding af Fortrydelse og Stolthed. Ved sit Forhør svarede han meb fuldkommen Rolighed:,,Jeg er Danton, bekjendt nok t Revolutionen; min Bolig vil snart være et Intet, og mik Navn vil leve i Historiens Pantheon. Den 5te Apr, døma te Revolutionsretten ham til døde, som medskyldig i en Sammensværgelse til Monarkiete Gjenoprettelse. an
