32
Dan besteeg Karren med Mod; hans Hoved var opløftet og hans Blit, fuldt af Stolthed. Selv ved Schaffottets Fod syntes han at byde over Mængden. Med Følelse erindrede han sig sin Familie og var et Dieblik rørt. 2 min Kone, o mine ømt Elskede, saa skal Jeg da aldrig fee Eder mere, udbrød han." Derpaa afbrød han sig hurtig: Danton, ingen Svaghed! og besteeg Schafottet."Fattig og fors gieldet før Revolutionen, efterlod han en anseelig Formue, som fornemlig hans Sendelse til Belgien havde forøget. I øvrigt bliver Danton een af de mærkværdigste Characa terer der fornemlig have udviklet sig i den franske Revos Iution; enhøist eiendomlig Blanding af Storhed, Kraft og Mod med Grusomhed, Egennytte og Svaghed. Danzig, en vigtig Handelsstad og Fæstning ved Weichselens udløb i Østersøen, ligger i en smuk Egn. Fors stæderne fraregnede er den noget over en halv Miili Om kreds, men den er hverken regelmæssigt eller smukt bygget, har 5 til 6000 Suse eg 48000 Indb, Dens stjønne Havn. og fordeelagtige Beliggenhed staffede den tidligt stor Inds flydelse paa Land- og Søhandelen og den var alerede et vigtigt medlem af den gamle Hanse. Dens Navn forekom mer alerede i det 1ode Aarhundred, Gedance, Gedansk. Danse, som maaffee have givet Staden Navn, Svenske, Pommeraner og tydse Riddere strede om Landet, hvori den ligger. Staden tiltog efterhaanden saaledes i Vela stand og Kraft, at den i Aaret 1454 erklærede sig uafhæn= 1. gig af den polfke Krone og blev snart erklæret selvstændig af samme. Staden havde sin egen Lovbog og erhvervede sig et betydeligt Distrikt. Kongen af Polens Magt repræs senterede et Medlem af Statsraadet, som aarlig afverlede og blev kaldet Burggreve. Staden flog sin egen Mynt med Kongen af Polens Billede holdt sin Sekreteer i Warschau og gav ved Rigsdage og Kongevalg fin Stemme ved Deputerede. 2ar 1557 havde Danzig ertiævet sig for Maris milian 2den. En Beleiring, der ei var af synderlige Følger, straffede Staden derfor. Dette var den første man fjender. Danzig kaldtes Nordens Kornkammer og havde store svære Fæstningsværker, var omgivet med høie Wolde og mod V. og Norden af Høie, der rakte over Statss taarnene. Blandt disse Høie udmærke Bischofsberg og Hagelberg sig. Til Weirelen er Staden næsten utilgjengelig formedelst Stove og Moradser, og de lavere Steder tunne sættes under Band. Disse Omstændigheder gave Staden en politisk og militær Værdie. Siin tabte den ved Preussens udvidelser, og denne var kun Staden til Bes Svær. Fra 1772, var Staden ligesom omgivet af Preuffens Distrikt, den stærke Told trykkede overordentligt. Han ber, Kunstflid og Folkemængde tage af og det Ønske at
