par gandre beffjeftiget med at gjendrive de Klager, som hævedes imod ham. I et Bonskrift til Kongen ved Sluts ningen af Aaret 1787 gjennemgaaer ban alle fine ministe rielle foretagender og bestræber sig for at bevise, at de alle have havt Finantsernes Forbedring til Hensigt. Hans Efterfølger, Erkebispen af Toulouse haade tilkjendegivet ham Kongens personlige Mishas; Parlamenterne i Grenoble, Toulouse og Besançon havde givet ham til Priis for of fentlige Daddel; Parlamentet i Paris havde formelig traadt op mod ham. Calonne forsvarede sig mod alle disse Angreb og bad Kongen at erklære om han ei stedse havde handlet efter hans udtrykkelige Befaling eller med hans Samtykke, sg tilbød, ifald Kongen taug, paa det hsitideligste at rets færdiggjøre fig for Pairernes Domstol, for hvilken han var anflaget. Dette ved sin livfulde, men tillige ærbodige Zone udmærkede Skrift, blev angrebet af en Mængde Pamphlets. Alle disse Beskyldninger modsatte Calonnes Venner det Factum, at han havde forladt Ministerium faa fattig, at han maatte ansee det for en Lykke at erholde en rig Enkes Haand. Ligesaa uvirksomt var et Brev fra Calonne til Kongen af 9de Februar 1789, som indeholdt politiske Bes tragtninger og fornemmelig var stilet mod Necker. Hah tilkjendegav deri, at han havde isinde at indstille sig som Candidat til Stændernes Forsamling. Virkelig gjorde han ogsaa Forsøg berpaa, men han maatte opgive det Haab at blive valgt og begav sig tilbage til London, hvor han paa nye beskjeftigede fig med polemike Skrifter over Tingenes Stilling. Revolutionen var imidlertid begyndt. Calonne blev ei ledig, men deeltog i Begivenhederne med en Jver, der syntes at overstige bans Kræfter. Hans Underhandlin ger, bans Reiser til Tydland, Italien og Rusland og hans Wedholdenhed gjorde sam ufatteerlig for det Partie, ban tjente. Han udviklede her nye Talenter og en paa Hjelpes midler uudtømmelig and. Efterat han forgjeves havde udtømt alle fine politiske Midler, vilde han endnu gavne fin uheldige Sag med Pennen. I denne Hensigt skrev han fin Tableau de l'Furope en Novembre 1795, et af hans mærkværdigste Barker for den Trofab og Barme, hvormed han fremstiller Begivenhederne. Fra denne Tid forsvandt Calonne af den politike Skueplads og levede rolig i Lone don, fornemmelig beskjeftiget men de fjonne Konfter, som han stedse havde drevet med Smag. Han forlod England i Sept. 1812 og kom til Paris, hvor han dode samme Aars October, Saaledes endte denne mere ubetænksomme end ildemenende Minister, der gar Revolutionen det første Sted. Han besad mange fortræffelige Egenskaber, kjendte moie alle Details og omfattede det hele med beundringsværdig Noiagtighed; han var istand til at fatte selv det Hoießte meb
