Spring til indhold

Side:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.djvu/53

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

47

Daz Dazincourt (Jofeph Jean Baptifte) født den 11te Dec. 1747 i Marseille, var een af de meest udmærkede franske Skuespillere paa sin Tid. Han blev i Førstningen bestemt til handelen, men forlod snart samme for at tils træde en Post hos Michelieu, som sysselsatte ham i sit Eas binet, i sit Bibliothek og med udarbeidelsen af sine memois rer. Her udviklede han paa et Privattheater sin Kjerlige hed og sit Talent for Skuespillerkunsten og gik snart ind i et Skuespillerselskab, hvor han fornemmelig spillede comiske Elsterroller med overordentligt Bifald. Hans egentlis ge Navn var Albouis, men i denne Epoke af sit liv kaldte han sig Dazincourt. Han gik nu til Brüffel, hvor han blev engageret. Ved den yndest, hvori han stod hos Fyrsten af ligne, kom han herfra til Paris og erhvervede sig megen Berømmelse. 1785 blev Dazintourt faldet af Maria Antoinette til Trianon for at organisere et Selskabstheater, hvor hun fetv spillede Soubretteroller. Han gav Dronningen underviisning og erholdt rigelige Gas Han skulde netop havt en Pension fra Hoffet, da Revolutionen forstyrrede hans tykke og berøvede ham tillis gemed de øvrige Medlemmer af det franske Theater Frihe den i 11 Maaneder. Den 9de Thermidor reddede dem. Det lykkedes endeligt hans utrættede Bestræbelser paa nye at organisere det franske Skuespillerselskab 1799. 1807 Blev han Professor i Deklamationen ved Conservatoriet og derpaa udnævntes han af Keiseren til Direkteur ved Hofs skuespillene. I denne Egenskab var han ogsaa med ved den berømte Keisercongreß i Erfurt. Den 18de Marts 1809 rss vede Døden ham fra Theatret og sine Venner i en alder af 62 Nar. Dazincourt spillede alle Roller godt; hans Sprog var reent, hans Foredrag naturligt, hans Spit fiint og utvunget. Beaumarchais overgav ham Figarros Rolle, hvilken færdeles grundede hans Roes; og man kan tilseria ve ham og Contat, der ligesaa mesterligt spillede Sufanne, Endeel af det overordentlige Bifald, Stykket nød. ver. Débandade (a la) kaldes i Krigssproget at fægte i adspredte Hobe, enkelt, ei i sluttede Geledder og at angribe Fienden i adspredt Orden. Angreb en débandade kaldes derfor alle de, som stee ved Tirailleurs, Jægere, Skarpyttere &c. dog med Eenhed og Orden. Flugt en débandade derimod betyder et forvirret Tilbagetog, hvor Alt gaaer om hinanden. Debatte (Ordveret eller Striid, især om en politise Gjenstand) kaldes især i det engelske Parlament de un dersøgelser og Indvendinger, der fremføres over et gjort Forslag.