527
Fra Slag naar det stedse med klogskab. Begivenhederne i Spanien berørte huset Habsburgs Familieinteresse og man tog megen Deel i den hellige Faders Skjebne. uagtet det imponerende Skuespil, som den franske Reiser gav i Erfurt (i Oct. 1808) hvor Frankerigs politiske Storhed, ligt et Panorama oprulledes for Europas Dine, uagtet de verfra. førte underhandlinger med Wien og London og et tilsynes ladende nøiere Benstab mellem Hofferne i Paris og Peterss burg og uagtet Napoleons Fremgang paa den pyrenæiske Halvøe, greb fterrig paa nye til Vaaben i Lillio til sin egen Kraft og fremmed Medvirkning, men maatte dog lige ge under for Napoleons Lykke. Overvundet af Frankerig maatte det finde sig i at afstaae betydelige Lande, hvors ped, Frankerigs og dets Allieredes Grændser udvidedes. Kirs testaten var imidlertid vee et Decret af Napoleon aldeles tilintetgjort, og Rom erklæredes for den anten Stad i det franske Rige. Napoleon dicterede Freden i Wien (14de Oct. 1809) og endte derved som han selv udtrykte sig den fjerde puniske Krig. Nu syntes Frankerigs Herredømme over hele Italien og hele Tydskland at være fast grundet. Keiseren af Østerrig var indsluttet i en vel endnu betydes lig, men af franske Foederatioskater eller Frankerigs Allies rede omgiven Stat. Nordens mægtige Weiser, knyttet ved taknemmeligt Venskab til Frankerigs Souverain, tvang Sverrig til at antage Continentalsystemet mod England, medens Porten afholdet ved Ruslands Angreb ei var istand til at foretage sig noget Stort mod Frankerigs Ins tereffe. I Frankerig selv betragtede man Revolutionen som gandske endt, da Keiseren formælede sig med Erkehertuge inde Maria Louise af Østerrig (1ste Apr. 1810) efterat han havde ladet sig fille ved sin forrige Gemalinde. Thro nensGlands var derved forhøiet og fanctioneret, og der var gjort et stærk Skridt mere næsten kunde man sige det sidste, til Høihedens øverste Maal. Der oprettedes nu og en nye Arveadel, der dog var forskjellig fra den gamle Feu daladel da den var bunden til en vis Formue, uden at nog le privelegier fandt Sted i Afgifter, Jurisdiction, Embea der &c.; den ophørte og saafnart dens Basis, den bestemo te Formue, manglede: dette Defret gav Stordignitarierne Sitel af Prinds og Durchlauchtighed; deres ældste Sønner kaldtes Hertuger af Riget saasnart Faderen til deres Fors deel havde stiftet et Majorat, der indbragte 200c00 Frans fer; Ministrene, Senatorerne, Statsraaderne, Præsiden terne for det lovgivende Corps og Erkebi cpperne førte paa Livstid Titel af Grever, som gaaer over til den ældste Son (hos Erkebiskopperne til den ældste Brodersen) saas snart et Majorat indrettes af 30000 Franter aarlig Ind tomst. Præsidenterne i Valgcollegierne, den første Pra, - am
