528
Sra fident og Generalprocurator ved Caffationsretten og alle Apellationsretter, Biskopperne, Mairerne i de gode Stæ der, erholde naar de have forestaaet deres Embede værdis gen i nogle ar Titeten Baron, der gaaer over paa deres mandlige Efterkommere, naar bisse sitkres en aarlig Indtægt af 15000 Franker. Medlemmerne af Æreslegionen havde Titel af Chevalier, der og gaaer over paa deres Ef terkommere, naar de have en reen aarlig Indtægt af i det mindste 3000 Franker. For det confoedererte Italien blev Zitelen Duca arvelig for et Majorat af 200000 Franker, Conte for Kronens Storofficierer, Ministre, Statsraas der, Senatorer og Erkebisper for et Majorat af 30000 Livres aarlige Indkomster; Baroner bleve Præsidenters ne, Generalprocureurerne, Biskopperne og 22 Podestas, med Arvetitel for et Majorat af 15000 Liter. Der ops rettedes en nye Orden, Jernkroneordenen, hvilken Titel gif i Arv paa den ældste Søn, naar han havde 3000 Livres aartige Judkomster. Foruden denne Orden og restegis onens oprettede Napoleon i Leiren for Wien 1809 de tre gyldne Skind z Orden. Saaledes var der klogeligen førget for Thronens Glands, for Fortjenes stens Belønning og Lidenskabernes Tilfredsstillelse. Regieringen viste tillige Omsorg for alle Grene af Statsforvalte ningen. Justitsvæsenet sit en fast, sifter Gang ved Napo leons Lovbog (Code Napoleon) og Lovenes udøvelse fasts fattes ved de øvre og nedre Retters Organisation. For aldeles les at hæmme Nager, ubstædedes et Decret (17 Marts 1808) hvor Landboerne sikkredes mod Jodernes Bedragerier. Regjeringen gav sig Stin af at gjøre alt for den ins denlandske Industrie og Handel. Man gjorde sig Umag for at faae brugbare Surrogater for de dyre Colonialvarer; der udsattes en Priis for den bedste Spindemaskine og man sørgede for underviisningsvæsenet i hele Riget. Den 17be Marts 1808 stiftedes et keiserligt universitet, under hvilket Navn alle underviisningsanstalter i hele Miget forenedes til et sammenhængende Heelt. Grundsætningerne ved sammes Oprettelse vare følgende: der gives ingen Skole uden i Forbindelse med universitetet. Ingen tør aabne en Skole, med mindre han er medlem af univers fitetet og grabueret; det omfatter saa mange akademier som der ere Appellationsretter. Til hvert Akademie høre fem Faculteter (theologist, juridisk, medicinsk, mathematist og i den skjønne Litteratur) hvilke udele Grader, Baccals aureat, Licenciat og Doctorværdighed) ycæer, Sekundars ffoter, Privatinstituter, Pensionsanstalter. Medlemmer. ne af universitetet gaae i en vis Rangforordning fra Stormesteren nedad. Underviisningen skulde være saa eens som muligt i hele Riget; dens Hovedgrundvold var Tros Fab mod Keiseren og Napoleons Dynastie. Af den meest
