529
Sra indgribende Indflydelse paa alle borgerlige og politiste Forhold vare dog især de Foranstaltninger, Napoleon tog i Henseende til Colonialvarer, hvorved alle Gontinentalstas ters politiske Retning bestemtes. (See Continentalsys stem og Colonier). England havde udstædet kraftige Gee heimeraadsforordninger mod Napoleons Decreter af Bers fin og Mailand og drev endnu Sandel paa forskjellige Punk ter af det faste Land. Napoleon greb Forholdsregler herimod, hvori man fornemmelig maa søge Hovedmotiverne til den afgjørende Krig mod Rustand 1812. Napoleon fores nede nemlig Holland og Nordtydsklands Kystlande til Lus beck med Frankerig og udgav Handels tariffen af Trianon og Decretet af Fontainebleau. Foreningen af Nordtydsk lants Provinofer havde fornærmet selv adskillige af Fran= Ferigs Forbundsstater, især Hertugen af Oldenburg, der var nær beslægtet med det russiske Keiserhuus. Bet talte man om Erstatning, men den fandt ei Sted og Hertugen af Oldenburg begav sig til Petersburg, og man frygtede allerede dengang for Rolighedens Afbrydelse paa det faste Land. Før det kom hertil blev den franske Regenta familie forøget ved en Prinds af Napoleon og Maria Louis se. Han fik Titel af Konge i Rom, hvilken Titel alerede da Rom blev forenet med Frankerig bestemtes for Throns arvingen. Glæden over hans Fødsel formindskedes dog ved Anliggenderne i Spanien og Portugal, hvor man vedblev at gjøre den tjætteste Moestand. Dage lig faae man nu og en Krig imøde med Rusland nagtet Benskabet ei endnu var aldeles afbrudt og den franke Ges neral Prindsen af Pontocorvo imidlertid var bleven uds nævnt til Thronfølger i Sverrig. Englænderne undere støttede Spanien og Portugal med Kraft og forfynede dem med alle Nødvendigheder; tillige breve de betydelig Hans del fornemmelig paa Rusland med Colonialvarer. Man begyndte i Frankerig at føre Klager mod Ruslands Ope førsel, og en nye Continentalkrig udbrød i Juli 1812, hvori Frankerig understøttebes af Rhin forbundet, Wars schau, fterrig og Preussen. uagtet de Franske trængte frem til Moskau nødtes de til et hoist ødelæggende Tilbagetog efter at Moskau var stukket i Brand af Russerne. Den største Deel af den franske Armee omkom af Kulde, Hunger eller for Fiendens Sværd. Wel sit Napoleon det føl gende Nar en nye Armee paa Benene, men blev efterhaanden forladt af sine Allierede, selv Rhinforbundsfyrsterne, der endog forbandt sig med hans Fiender og tabte endelig Hoved- Slaget ved Leipzig (18 Oct. 1813) Hvorved Frankerigs Magt aldeles knækkedes og Napoleons fuldkomne Fald bevirkedes. Napoleon og hans Soldaterrige bekræftede Pits store Ord: Blandt alle Regjeringer er Soldaterdespotie af for. m 2
