531
Sra Til Koncollegierne og fornyes hvert War, hver Deputeret maa være 40 Nar gammel og erlægge 1000 Franker directe Stats ter. Kongen udnævner Valgcollegiernes Præfidenter og af 5 af Huset foreslagne Deputerede Underhusets Præsident. Cantsleren er Overhusets Præsident. Grundstatten giels der kun for et War. Alle Ansøgninger til huset eller fra det ene Huus til det andet maae free skriftligt &c. Alerede den 14de Mai oprettede Ludvig det nye franske Statsmi ministerium af syv vel prøvede Mænd. En anden Indrets ning angik den kongelige Hofstat. Her traadde den gam le Adel igjen ind i sine Forrettigheder. Prindsen af Condé udnævntes til Kongens Overhofmester. Blandt Kongens Hofembedsmænd bemærker man Talleyrands Perigord, Exkebiskop af Rheims, Kongens Storalmofenier, der har deelt Kongens Erit og staaer i Spidsen for de 154 af Kons gen udnævnte Pairer af Frankerig. Kongen har i Juli Maaned givet restegionen Henrik 4des Billede, Lilierne og en nye Indretning. De nuværende Medlemmer behol de de dermed forbundne Indkomster, hvilke ei tilstaaes dem der udnævnes for Fremtiden. Ligeledes har han bes holdt Unionsordenen og de ældre kongelige Ordener, men afskaffet Ordenen af Westphalen og Spanien. Den adie Aug. 1814 indfatte Kongen sit Statsraad. gens Civilliste bestemtes 25 Mill. Franker, for den kongeli ge Familie 8 Mill. for de udenlandske Anliggender 9, for de Indre 85, for Urmeen 200, for Goemagten 51 Mill. Nationen paatog sig Kongens private Gjeld af 60 Mill. - Freden til Paris havde indskrænket Frankerig til de Grændser det havde 1792, og Kongen arbeidede saavidt det stod til ham paa Rigets Opkomst. Dog fandtes der stedse mange Misfornøiede og Napoleon havde mange hemmelige Zilhængere, der underholdt Forbindelser med ham. Plud felig lød Rygtet at han var landet i det sydlige Frankerig med en lille Hob ; en General erklærede sig for ham efter den anden og han ankom uden mindste Modstand til Paris hvorfra Kongen faae sig nødt til at flygte. Napoleon opbed nu alt for at sætte sig i Forsvarsstand mod de Alliere de, som paa Congressen i Wien havde lovet Ludvig 18de al mulig understøttelse. Preusserne og Englænderne under Fyrst Blücher og Lord Wellington afgjorde Napoleons Stjebne i Slaget ved Belle: Alliance eller Waterloo (18de, Juni 1815) han flygtede i Jil til Paris, hvor han nok Engang nedlagde Regjeringen og vilde at Senatet fulde ers fiende hans Son for Keiser: da han ei fandt Bifald, begav han sig ombord paa et Skib fra Rochefort for at gaae til Amerika; men blev optagen af de Engelse og siden bragt i Sikkerhed til en St. Helena. Ludvig 18de vendte derpaa ved de Allieredes understøttelfe tilbage til sin Hovede stad, der begyndte nye Fredsunderhandlinger, hvori af
