49
Dec se med et Comma f. Er 5, 36 betyder 5 Sele og 36 Sun, drededele soo; 5,009 et 51000 20+ 36 Decime er 1) en fransk mynt is af en Franke, to Sous efter gammel Regning; 2) i Musikken den 10de Tos ne, egentlig den 9de, men man pleier i Musikken at regne den Tone med, fra hvilken man gaaer ud, regnet fra en vilkaarlig Grundtone. Decimere, Decimation. Det første bety Ser at tage Tiende (en Afgift i Penge eller Natura'ier). Inddrivelsen kaldes Decimation. I Krigsvæsenet betyder Decimation, ved Codkastning at udtage hver tiende Mand, almindeligt af et Megiment for at lade dem henrette.. Dette steer for at straffe saadanne Tropper, som have begaaet en Forbrydelse mod Staten f. Er. revolteret. Dens ne Straf forekommer alerede tidligt hos Romerne. Decision (af decidere, bestemme) en Afgiørelse, især af stridige og tvivlsomme Retstilfælde ved Lovene; Decisum er Afgisrelsen ved Dommeren, som har med Sagen at bestille. Decius Mus (Publius), en Nomer, der som Consul med Titus Manlius Torquatus 340 før Chr. i et Slag mod Latinerne frivillig opofrede sig Døden, et Exem pel siden hans Søn og Senneson fulgte. Denne Handling kaldte man at devovere sig og den skeete med stor Heitidelighed, da den Devoverede efter Jagttagelsen af visse religiøse Ceremonier i sin stjønneste Vaabenprydetse styrtede imellem Fienderne for at vise Soldaterne, hvorledes den Tappre fan falde for Fædrenetandet. Decius var oge saa Navnet paa en comers Reiser (reg. fra 250 til 252 ef. Chr.), der omkom i Moesien i et blodigt Slag imod Gotheone.
Declamation er den Kunst fuldkommen at fores drage en Tale, et poetisk Vært &c. saaledes at Smag og Følelse rigtig tilfredsstilles. Denne Kunst har i den senere Tid fundet meget Bifald. Derfra saa mange Deklamatos rier; dog ere Fordringerne faa mangfoldige,, at en ret Des clamation endnu er temmelig fietsen. Kunsten fordrer. nemlig ei alene legemlige Fortrin, som et godt bøieligt Sprogorgan og en ædet Anstand, men og en dannet Fors stand, en fin Smag og videnskabelige Kundskaber, hvoraf Savnet lettelig mærkes. I det gamle Rom og Grækens land stod Veltalenheden i saa stor Anseelse, at ingen lettelig i de græffe Fristater, især Uthenen, kunde opsvinge sig -
