land. Selkirk beskrev derpaa fine Begivenheder og overgav en dengang vekjendt Stribent Daniel Defoe dem til Gjennemsyn for at befordre dem til Trykken. Denne brugte Materialierne deraf til en Roman og gav den bedragne Sømand fine Papirer tilbage. Han forandrede kun Tid, Sted og Navne, satte Scenen paa een af Caraiberne ved Orinocos Udløb, kaldte sin Eventyrer Robinson lod ham henkastes paa Den ved Storm og Skibbrud, forlængede hans Ophold paa Den til 28 Aar hensatte Begivenhederne til Midten af det 17de Aarhundrede; heraf fremkom den bekjendte og ofte efterlignede Historie om Robinson Crusoe. Rousseau fandt denne Bog passende for fin Emile. Wezel og Campe bears beidede paa en tid den engelske Roman, men Campes Robinson er ei alene langt over den engelske Roman, men har og Fortrin for Wezels og indeholder en herlig Skat af Kundskaber, der ere fremsatte paa en for Barnealderen fattelig Maade. En udmærket gortjeneste af det tydske Sprog erhvervede Campe fig ved udgaven af en tyds Ordbog, som han lod udarbeide af Theodor Bernd, og som inde holder et tre Gange storre Forraad af Ord end det adelungske. 1789 var Campe i Paris og blev en ivrig Lovtaler for den franske evolution. Hans Breve fra Paris vakte megen Opmærksomhed.
Campeche, Endeel af den merikanske Hasbugt, ved Hvis Kyst det berømte Campechetræe vorer, hvilket man brus ger til at farve Violet. Campeche er ogsaa Navnet paa en velbygget Stad med en Havn paa Halveen Jukatan i Ny- Spanien i Nordamerika.
Camper (Peter), født i Leyden den 11te Mai 1722 og død i Haag den 7de April 1789, var ustridig Een af det 18de Aarhundredes lærdeste og farpsindigste Læger og Anatomer. Tillige lagde han sig med Held efter de jonne Vis denskaber og Kunsterne. Han tegnede færdigt med. Pen, malede i Olie og forstod at føre Meifelen. Hans Antagelse af Ansigtslinien er ikke uvigtig. Efter Camper bestaner Grunden, hvorpaa Forskjellen mellem nationerne grunder fig, i en lige, fra Prehullerne til Næsens Basis truffen Linie og i en anden, der berører det Hoieste af pandebenet over Næsen og træffes til den meest freinftaaende Deel af Kindbenet. I den Vinkel, som disse to Linier danne, ligger ej alene Forskjellen mellem Dyrene, men og mellem Nationerne. Vinkelen er mindst hos Fuglene og bliver større, jo mere Dyret nærmer sig Mennesket; hos nogle bearter udgjor Vinkelen 42°, hos andre, der mere ligne Menneffene, 50 Grader. Hos de afrikanske Manrer, saavelsom Calmukkerne er Vinkelen 70 og hos en Europæer 80 Grader. Grækerne forskjønnede deres Ideal fra 90 til 100 Grader. Camper har skrevet en Uf-
