handling over Abernes Sprogredskaber, hvori han beviser, at Talen er nægtet Averne formedelst nogle Poser, der hænge ved deres Luftrør. Han forelæste i Tegnestolen i Amsterdam en Afhandling om Formernes Skjonhed. Vigtig er hans Bark om Anatomiens Forbindelse med de tegnende Kunster. Campers Fortjenester bleve ei ubelønnede. Efterat han havde studeret i Leyden, og var gaaet paa Reiser, blev han faldet til Profeffer i Philosophie, Medicin og Chirurgie i Franecker. Efter nogle Aar lærte han de samme Videnskaber i Amsterdam og siden i Grønningen. Derpaa privatiserede han i Franecker, erholdt 1787 Sade i Statsraadet og begav fig derfor til Haag, hvor han døde. J Peterskirken i Leyden staaer hans simple Gravminde af Marmor: et Brysts billede paa en Piedestal, hvori Navn, Fødsels- og Dødsdag ere indgravne.
Campher, en vegetabilisk Substants, som findes i mange Planter, fornemmelig i adkillige Slags Laurbær træer; for Handelen uddrager man det især af to Traarter. Den første er Laurus camphora, der vorer meget hyppigt i China og Japan; man erholder den paa folgende Maade. Man jerer Rodderne og Grenene i smaae Stykker og foger dem derpaa med Band i et Kar af Jern med et Leer Laag, hvilket indvendig er belagt med Riisstraae. Campheren dunster ud og sætter sig i smaae Korn ved Stranet. Den anden Bært, der leverer Campher er et Træe, der vorer paa Sumatra, Borneo og Malacca. Det er Botanikerne endnu ei bekjendt: man kalder den Kapour-Barros. Efter Garcias ab Horta vorer den hoppigt ved Barros, et Stedved Malacca. Campheren findes fuldkommen uddannet og adskilt i Fordybningerne mellem Træet og Barken. Det foretrækkes af Østerlænderne for det andet Slags, QUIC Campher, der bringes til Europa, kommer fra China og Japan. Forhen rensede man det i Benedig, for nærværende Kid ogsaa i Holland, England og Berlin. Renfet er det en fast, hvid, gjennemsigtig masse, der svømmer i Vandet, chrystalliserer sig i serformige Pyramider, har en gjennem trængende ei behagelig Lugt. Den falernitanske Skoles Sætning: Camphora per nares castrat odore mares, er aldeles fals. J Medicinen er Campher af mangfoldig Brug.
Campistron (Jean Galbert), var født i Toulouse 1656, blev 17 Aar gammel farlig saaret i en Evekamp og derpaa af hans Forældre sendt til Paris. Han følte Tifboielighed til Digtekunsten og fik Anviisning af Racine. Han udgav adskillige Stykker, Virginie, Andronicus og Aleibiades med stedse tiltagende Bifald; hvorimod hans tvende Operaer Achilles og Alcides havde en modsat Skjebne. Hans
