Caaba, see Baaba.
Cabale. Betydningen af dette Ord er bekjendt nok, men dets Oprindelse mindre. Man kaldte det berygtede engelske Minifterium under Carl den 2den saaledes. Det bestod af Clifford, Ashley, Buckingham, Arlington og Lauderdale, hvis Begyndelsesbogfaver danne Ordet Cabal.
Cabanis (Pierre Jean George), en meget fortjent Læge, Philosoph og Litterator, var fedt i Conac 1757. Eferat ban alerede tidlig havde viist Talent, men tillige haardnakket Trods mod uhensigtsmæssig Strengbed, fattede ban i zden Claffe i Cole iet i Brive, under en ligesaa elf. værdig som duelig Lærer, en lidenskabelig Kierlighed til Bidenskaberne, især de store Digtere og Talere, hvis Værker han lærte at tiende. Ei saa lykkelig var det Nar, han an vendte paa rhetoriske Studier. Oprørt ved ilde anvendt Evang, trættede ban ved Stivfindigved og bestandige Kræn- Felfer fine Læreres Taalmodighed og nødte dem endelig at fende ham hjem til fin Fader. Denne viste sig ei mildere mod ham. Han opbragtes herved saaledes, at han hens sank til fuldkommen Uvirksomhed. Efter et vars Forløb tog Faderen andre Forholdsregler. Han bragte ham til Paris og overlod ham i denne store Stad til sig selv. Meppe følte den 14aarige Yngling fig fri, for hans Kierlighed til Videnskaberne igjen opvaagnede. To Aar svandt burtig i Selskab med de graffe, romerske og franffe Elafifer on i Omgang med ligetænkende Ynglinge. Da bans Fader faldte bam tilbage, tilbod man ham en Sekreteersplads hos en fornem Volak, hvilken han modtog 16 War gammel. Han tom til Polen, var Widne til den urolige Rigsdag 1773, hvilken opfyldte ham med Tungfind og foragt for Mennes fer, boorpaa han efter to War vendte tilbage til Paris. Turgot, en Ben af bans Fader, var dengang Kinantsminister, modtog ham med Belvillie, ca var i Begreb med at ansætte ham overeenstemmende med hans Talent og tilbøjelighed, da en Intrigue fyrtede ham. En tidlig Kundskab om Ber. den og det tydffe Sprog vare de eneste Frugter af bans
