115
Søret 1561 9. maj.
foruden deraf, at den gamle danske oversættelse ikke har de §§ af Visby søret, som stamme fra Lybsk ret, og som dog ere benyttede i Fredrik II.s søret, klart fremgå af en jævnføring mellem f. eks. dennes § 54, den gamle danske oversættelses § 10 og den yngres § 22. På grund af dette forhold er dennes §inddeling fulgt ved anførslerne af Visby søret i denne indledning og i anmærkningerne til aftrykket ndfr., i hvilke dog §.s nummer i den nedertyske (Gemens) tekst er föjet til i (). I øvrigt skal her i al korthed mindes om oprindelsen til den tekst, som bærer navnet den Visbyske søret. På hansemødet i Lybak 1407 15. maj udtalte afsendinge fra Brügge ønsket om forskrifter vedkommende kastningsretten. Derefter blev s. a. i Amsterdam under medvirkning af et hanseatisk gesandtskab til veje bragt et koncept med bestemmelser herom og om den ovrige private søret. Dette koncept er den såkaldte »ordinancie (Visby søret §§ 40–64, den hollandske og yngre danske oversættelses §§ 37–64). Dens kilder har været et særligt udkast om kastningsretten og ældre optegnelser af sædvansmæssig godkendte bestemmelser, blandt hvilke nogle skrev sig fra Olerons søret¹. Senere kom gesandtskabet til Brügge, hvor det fik en afskrift af den såkaldte Vonnesse van Damme«, der var en flamsk oversættelse (for byen Damme) af Olerons søret §§ 1–24. Denne tekst (Visby søret §§ 15–39, den hollandske og yngre danske oversættelses §§ 13–36) föjedes i nedertysk oversættelse til ordinancien, og disse to stykker, som under navn af waterrecht fandt en stor udbredelse og fik forskellige tilföjelser, findes næsten al tid samlede i håndskrifterne. Da Gemen 1505 vilde udgive waterrecht, benyttede han et håndskrift, i hvilket 14 lybske artikler (Visby søret §§ 1–14, den hollandske og yngre danske oversættelses §§ 1–12) vare stillede foran waterrecht, til hvis ordinancie der end videre var föjet 1 Den 2 amsterdamske søret, som man plejer at angive som kilde til dette afsnit, er kun et revideret koncept til ordinancien, Wagner a. st. s. 69. 2 Disse findes ikke i de andre håndskrifter og derfor, som nævnt, heller ikke i den ældre danske oversættelse; de høre således ikke oprindelig sammen med waterrecht.
