122
Søret 1561 9. maj.
tilföjelser (§§ 49, 52). Da den har været trykt og således i udstrakt anvendelse, og da det kan have sin interesse ved enkelte mindre tydelige steder i Fredrik II.s søret at se, hvorledes samtiden har forståt den, er der foretaget en fuldstændig jævnføring mellem T og R og varianterne ere meddelte i det følgende. Derimod er det anset for unedvendigt fuldstændig at jævnføre T med W, om hvis anvendelse og betydning der intet foreligger. Dennes læsemåde er dog anført overalt, hvor der gives en læsemåde efter R, ligesom dens udeladelser ere anførte efter en revision af Pardessus undersøgelse. Vi Frederik den anden, . . ., helse eder alle vore kiere tro undersotte, som bygge oc bo oc met seiglads oc anden skibsnæring handle oc vandle her udi vore riger Danmark oc Norge oc andre vore underliggendis lande oc førstedome, evindeligen met gud oc vor naade. Vider, at efterdi vi ere kommen udi forfaring, som oc os klageligen af vore egne undersotte saa vel som af fremmede er forberettet, hvorledis der skal findis stor, merkelig brøst eblant søfarende folk her udi riget, at mange uforfarne skipere findis, som icke vide den rette medel oc maade at tilvende deris redere gafn oc fordel, icke helder, hvorledis de skulle holde seg emod kiøbmend oc kiøbmendsgods at lade sig befragte eller at holde deris folk inden skibsborde, met mange andre brøste oc utilbørlighed, som den menige søfarende mands næring oc biæring er anrørendis. Desligeste at der skal komme mange ubekiende styremend her ind udi riget for stor løn oc hyre, endog en part af dennom i det embet, de dennom for udgifve, ere meget vanvittige, oc efterdi at alle de, som ere inden skibsborde, (næst den aldmegtigste gud) mest fortrøste dennom paa styremanden, som udi storm oc ald lifsfare met skib oc gods skal dennom beredde, er det ingen ringe sag sig den befalning ofver at tage; ti¹ for- 1 Således yngre optryk; T: di.
