123
Søret 1561 9. maj.
medelst uforstandige styremend, som paa hafner, grunde, ref oc banker ubekiende ere oc icke helder vide at beregne tider efter maanedens vext oc afbræk, som kaldis ebbe oc floed, met andet, som deris kald tilhører, mange skibe blifve forgangen oc omkommen, hvorfor storligen er fornøden, saadan skade oc ulycke at afvende oc forkomme, paa forskrefne styremend at hafve synderlig agt oc indseende. Oc fordi det menige skibsfolk findis at holde sig meget utilbørligen emod deris skipere oc formend saa vel paa land som inden skibsborde met druckenskab, oprøer, mytteri, forbund, ulydighed oc ald anden ulempe oc icke agte eller anse deris egen ære, gode lycke, timelig straf eller noget andet, er det befryctendis, (uden der betiden findis raad oc lempe til), at den, som sin handel til søes bruger, der ofver kand lide stor skade oc afbrek. Vi ocsaa befinde, at vore riger oc lande met deris øer oc søstæder stræcke sig alle til det store haf oc ere beringede met fiorde oc strømme af øster oc udi vester, vore indbyggere efter guds skik oc forsiun at skulle hafve deris største underholding oc næring af søhandel met afførsel oc tilførsel, fiskeri oc anden seigladsis brug 1, da ere vi billigen der af foraarsagede oc nu udi vort regementis begyndelse besynderlig tilnegede at giøre en god skik oc ordning der paa, af hvilken den aldmegtigste gud kand prisis, vore kiere undersaate mue læris oc al ting kand ske met tilbørlig agt oc forsiun emellom alle dennom, som af seigladsis handel skulle sig nære oc underholde 2, oc vi nu der for met vore elskelige Danmarkis rigis raads raad oc menige søstædernis her udi vore riger Danmark oc Norge fuldmectige hafve bevilget oc samtykt oc nu bevilge oc samtycke denne efterfølgendis søret, som skal holdis oc brugis udi vore riger Danmark oc Norge, paa det den ene met den anden des bedre kand vide sig udi 1 W forbig.: ti formedelst... brug. 2 W forbig.: af hvilken ... underholde.
