VIII
Indledning.
til et eller andet år, der er ældre end 1558, og som ikke danner noget vendepunkt i lovgivningsvirksomheden eller for retsanvendelsen[1]. Den, som vil studere vor retsudvikling i sin helhed, må dog have en samling, som omfatter hele den gamle lovgivning.
Med hensyn til det landområde, som den foreliggende lovsamling skulde omfatte, kan der næppe rejses tvivl om, at det ikke burde begrænses til de nuværende danske landsdele, men burde strække sig også til de senere afståede lande, som den gang hørte under den danske krone: såsom Halland, Skåne, Bleking, Gulland samt de dele af Sønderjylland, som til enhver tid bestyredes under Danske kancelli. Derimod hører lovgivningen for Færøerne nærmest sammen med den norske ligesom også den islandske, for hvilken der i øvrigt allerede er udgivet en særlig lovsamling.
Det er meningen, at samlingen skal omfatte den hele lovgivning, for så vidt denne består af bestemmelser, der ere underskrevne af kongen, omtrent som man er vant til at se den i vore samlinger af moderne love. Undtagelse er kun gjort med de af kongen stadfæstede lavsskråer, der helst bör danne en samling for sig, og af hvilke en del allerede er trykt i Københavns diplomatarium, og med lovgivningen vedkommende universitetet, for så vidt den ikke indeholder bestemmelser af almindeligere karakter[2]. Der kunde i denne henseende ikke tages hensyn til, om den pågældende forskrift blev udfærdiget som et åbent brev eller som et missive, fordi missiveformen ofte anvendtes i tilfælde, hvor man nu vilde udstæde en
- ↑ Altså heller ikke til 1551, således som professor Aubert i tidsskr. f. retsvidenskab 1, 183 har anbefalet, fordi Erslevs og Mollerups udgave af Danske kancellis registranter stansede med året 1550.
- ↑ Krigsartiklerne fra 1559 henvises bedst til udgivelse sammen med sin kilde artikkelsbrevet for landsknægtene, se ndfr. s. 260–61.
