133
Søret 1561 9. maj.
forskrefvit staar; men dersom hand losser sin fulde last oc skal tage ballast ind egien, da gifve hand sit folk deris hele hyre, oc vil hand siden seigle fremdelis, da gifve hand sit folk, hves billigt er oc met dennom kand til ens vorde. Findis nogen her emod ulydig at vere ¹oc icke seg rette vil, som forskrefvit staar, da hafve seg der met forbrut sin hyre oc føring oc der ofver bøde 10 mark til konningen oc 10 mark til byen. Den analogi, som Pardessus vil finde mellem dette kapittel og Visby § 32 (35) eller reces 1530 § 12, er meget svag. Derimod har han ret i, at kilden til: Om en... oc emodsigelse, er Nederl. ord. 1551 § 15 og til: oc beholder . . . deris hele hyre, er a. st. § 16 og 17. 1 R: unde sik nicht wil seggen laten, dat he sik darna, wo vörgeschreven steidt; W: und sik nicht richten wil, WO vorgeschrewen steit.
Cap. 22. Om en skiper hafver tillad sit skib oc for krig, arrest eller sørøfvere icke kand fuldgiøre sin reise. Om saa vaare, at skiperen hafde tilladet sit skib oc formedelst krig, sørøfvere, arræst af landsens oc stadsens øfrighed icke torde, maatte eller kunde fuldgiøre sin reigse, oc det blifver hannom tilladet at aftacke sit folk, da blifver hand dennom kvit met fierde parten af deris hyre, men dersom skiperen udløber udi søen oc enten myster seigel, mast, acker eller tovf eller for andre merkelige aarsage nødis til at løbe tilbage udi hafnen egien at uplegge sit skib, da skal skiperen gifve dennom den halfve hyre oc der met dennom kvit vere. Kilden til: Om saa vaare . . . af deris hyre, er Nederl. ord. 1551 § 18.
Cap. 23.At skibsfolket bør at vere den skiper følgagtig, som rederne ville sette paa skibet, om den første skiper blifver siug eller uens met sine redere. Vorder en skiper siug eller partisk' met sine redere, saa at rederne ville sette en anden skiper paa skibet, da 1 R: unens; W: partiesch.
