135
Søret 1561 9. maj.
Cap. 25. At folket skal holde god fred oc enighed inden skibsborde, oc om nogen giørden anden saar eller lemlæst. Skal folket holde god fred oc enighed inden skibsborde; dersom nogen giør den anden saar eller lemelæst, saa at skiperen oc skibsarbeide der met blifver forsømmet, da skal den, som skaden hafver giort, flie en anden udi stæden oc bøde der for til konningen oc byen, efter som skaden er stor til. Dette kapittel har næppe, således som Pardessus mener, nogen berøring med Visby § 24 (26); derimod er snarere Lyb. ord. 1542 § 25 i beg. (reces 1530 § 21) benyttet til: Skal . . . skibsborde.
Cap. 26. Om den saare blifver død af same skade. End blifver den saare død af same skade, da skal skiperen oc alt skibsfolket vere skyldige at holde mandraberen til stæde oc antvorde lensmanden eller befalningsmanden hannom udi hænde, at som de først til lands komme¹, hand der undgielder sin fortiente løn efter sagens leiglighed, oc dersom at same misdedere undkommer, da skulle de alle, som udi skibet vaare, svare hans gierning. Dette kapittel har næppe, således som Pardessus mener, noget at göre med reces 1530 § 1 jfr. Lyb. ord. 1542 § 2. 1 Således og R; W forbig.: som de . . . komme.
Cap. 27. Hvad en skiper, kiøbmand eller baadsmand skal hafve forbrot udi skib oc gods, om hand bedrifver nogen gierning, som er lifsstraf verd. Om nogen skiper, kiøbmand eller baadsmand seg forgriber udi nogen gierning, som er lifsstraf verd, hand skal icke der met mere hafve forbrot, end hans egen part udi skib oc gods kand vere, oc det skal ofverantvordis ved tre de beste mends ed, udi skibet ere.
Cap. 28. Hvad hans straf skal vere, som laster skiperens kaast eller begierer anden spisning inden skibsborde, end sedvanligt er oc dagen tilhører.
