Spring til indhold

Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/169

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

137

Søret 1561 9. maj.

for hans forsømmelse skyld; giør hand det icke, da bøde skaden oc møste sin hyre.

Cap. 31. At ingen skal dricke til ofverflodighed inden skibsborde. Skal ingen helder fordriste seg til inden skibsborde at dricke til ofverflødighed eller giøre giestebud udi skibet, men hvem som det behof hafver, maa lade tappe oc dricke emellom maaltid til sin nødtørft oc der met seg nøge lade. Findis nogen her emod at giøre, da hafve seg der met forbrot 3 mark til konningen oc lige saa meget til skiperen saa tit oc ofte, som det sker oc vorder anklaget. Dette kapittel har næppe, således som Pardessus mener, sin kilde i Nederl. ord. 1551 § 19.

Cap. 32. Hvad straf den skal undgielde, som spilder oc foragter skiperens øl oc mad. Hvem som spilder oc foragter skiperens øl oc mad, som ustraffeligt er oc skiperen det kand bevise met sit eget folk, den maa hand sætte udi land oc er hannom ingen hyre eller føring pligtig; vil nogen af skibsfolket det oc hindre skiperen til fortred, hand vere den samme straf undergifven. Bestemmelsen om, at ingen må foragte eller spilde skipperens øl og mad er formodenlig taget af de danske skibsartikler for orlogsskibe, se artiklerne af 1561 21. febr. § 3, der netop er taget fra skibsartiklerne af 1555, som bleve udstedte for en ekspedition, over hvilken Mogens Gyldenstjærne, der ledede den endelige udarbejdelse af Fredrik II.s søret, havde befaling.

Cap. 33. At ingen baadsmand skal skillis fran sin skiper før, end skibet er losset, aftaklet oc ballast igien. Skal ingen baadsmand skillies fra skiperen, naar skibet er kommen udi hafn, før end det er losset, aftaklet oc ballast igien (om skibet skal opleggis) oc al ting er til rette fliet efter skiperens egen vilge, under sin hyres