IX
Indledning.
kongelig anordning eller en ministeriel bekendtgörelse. En stor mængde forskrifter om tolden, som opkrævedes i Beltet eller Øresund, gaves således i form af et missive til de pågældende toldere; det samme gjaldt udskrivningen af skatter eller andre præstationer fra købstæderne eller domkapitlerne m. fl. Meget ofte citeres også senere et i missiveform udstedt brev som »en forordning«, se missive 1577 21. juli. Af og til vil grænsen her nok kunne være vanskelig at drage, men da sådanne bestemmelser som oftest have skullet meddeles i stærkt forkortede uddrag, er der i tvivlstilfælde hellere taget for meget end for lidt med. Ikke heller kunde der tages hensyn til den af Kolderup-Rosenvinge opstillede sondring mellem forskellige klasser af love, der ligger til grund for disses fordeling mellem de projekterede bind af hans lovsamling, og som hviler på en helt udvortes betragtning af lovenes navne. Disse ere endda slet ikke konstante: betegnelserne åb. brev og forordning bruges aldeles i flæng; håndfæstningerne kaldes recesser, og dette navn bruges både om de af Rosenvinge som sådanne trykte love og om forskellige mindre love, der lige så ofte kaldes forordninger, se således reces 1569 7. oktbr. ndfr. og forordning 1577 18. oktbr., der 1596 og 1602 kaldes forordning[1], men 1603 anføres som »recessen«[2]. Navnet betyder nemlig, således som Fridericia med rette har fremhævet[3] overfor Bruuns bestemmelse af begrebet[4], en lov eller aftale, som er resultatet af en forhandling på et møde af de interesserede parter (kongen og rigsrådet eller stænderne, hansestædernes udsendinge)[5], og det vil også straks ses, at Bruuns for-
