139
Søret 1561 9. maj.
afstedkomme seg self et skib at bekaaste oc vil det self føre, da maa hand vere kvit, om hand seg end forhyret hafver; dog skal hand skicke en anden udi sin stæd eller egien gifve skiperen, hves hand hafver uppeboret. Kilde til: Ligger en. lofvet hafver, er Visby § 6 (6); til: Men.. uppeboret, er Visby § 63 (63), som dog ikke har: dog skal . stæd eller.
Cap. 36. At ingen skiper maa underleie den andens styremand eller baadsmand. Ingen skiper maa underleie¹ den andens styremand eller baadsmand; hvem som det giør oc kand bevisis, da skal den, som hannom først hafver fæst, beholde hannom at fuldgiøre sin reigse, som hand lofvet hafde, oc det stande til skiperen, hvad hand vil gifve hannom af sin løn, fordi hand hafver der met fortabet sin ræt, at hand hafver stæd seg met to herrer 2. Oc den skiper, som vitterlig hafver underleiet¹ den andens tiennere, bøde der for 20 mark til konningen oc 20 mark til byen. Kilden til: Ingen skiper . . . met to herrer, er Visby § 1 (1); derimod er næppe blevet benyttet Lyb. ord. 1542 § 19 (reces 1530 § 16) således, som Pardessus mener. 1 R: ut der hant hüren; W: af- 2 Således og R; W forbig.: fordi hand . . . herrer. hüren.
Cap. 37. Hvor der met holdis skal, om enten skiperen eller kiøbmanden ofver deris beskeden dag oc contractis liudelse blifver forsømmet. Naar en skiper hafver forfragtet sit skib oc giort en bestemmet dag emellom seg oc kiøbmanden, dersom skiperen icke er rede, naar dagen kommer efter deris contractis lydelse oc kiøbmanden der ofver blifver forsømmet oc icke finge sit gods udi markedet, da stande skipperen kiøbmanden der for til rætte oc bøde hannom sin skade efter dannemends ¹ sigelse, undertaget at uveder, vinterdag eller anden stor ulycke kunde hannom sin reise forhindre. 1 RW: framer lüde. 1
