141
Søret 1561 9. maj.
kiøbmanden er ingen fragt skyldig af same gods. Men dersom at same gods blifver forleckit eller forderfvit foruden skiperens eller hans folkis forsømelse, oc naar skibet kommer did, som det skal losse, oc klapper kiøbmanden trende gange paa fadet, som er vin oc anden drik, oc befaler at udhise, da gifve hand skiperen sin fulde fragt eller oc lade skiperen beholde samme fad for fragt. Kilde til: Hver . . . garnering, er Lyb. ord. 1542 § 21 (reces 1530 § 18) jfr. Visby § 23 (25). Kilden til: Men dersom . . . for fragt, er Nederl. ord. 1551 § 44. (24); her tales dog kun om skipperens ansvar for takel og tove, som han ikke forud har forevist købmanden. 1 Medens Pardessus 3, 255 nævner denne § sammen med reces 1530 § 18, stiller han 3, 430 denne sidste sammen med Visby § 22
Cap. 40. At skiperen bør at giøre hans redere gode rede oc regenskab for hves fragt, hand af dennom hafver uppeboret oc dennom tilkommer. Efter at en skiper hafver uppeboret sin fragt oc hves andet, hans redere tilkommer, da giøre dennom gode rede oc regenskab uden al forhaling udi alle maade. Dersom det anderledis blifver befundit end, som ræt er, da skal [det] straffis lige ved anden utroskab. Kilden til: Efter . . . straffis, er Lyb. ord. 1542 § 16 (reces 1530 § 14, reces 1447 § 13 (64), reces 1434 § 3 (21)). 1 Således de yngre optryk.
Cap. 41. Om kiøbmanden emod skiperens vilge fragter skibet ofver sin rætte lade oc maade, oc skibet der ofver kommer til nogen ulycke. Om en skiper fragter sit skib forgrebs¹ til nogen kiøbmand, oc samme kiøbmand vil emod skiperens vilge fragte skibet ofver sin rette lade oc maade, kommer skibet der ofver til nogen ulycke, da skal kiøbmanden vere pligtig at upperette skaden halfdelen efter dannemends 2 sigelse. Kilde: Visby § 11 (13), som dog ikke har: forgrebs. 1 R: vörgrepes; W: alleine. 2 R: erlyker lüde; W: guder litde.
