146
Søret 1561 9. maj.
oc gods, [skal sig holde udi saa maade, som her efter fylger. Først skal skiperen sette sit skib paa pendinge, lige som hand vil det self beholde, eller af kiøbmendene for den pending annammis, oc det gods, som kastet er, skal regnis som det, der udi markedet saalt er. Desligeste skal skiperens fragt saa vel af det gods, kastet er, som beholdet blifver, indføris, oc da hver gielde udi skaden efter sin anpart; dog skal folkens føring her udi icke vere beregnit. Sker det oc saa, at fribytere eller andre sørøfvere komme til nogen mand udi søen, som er lad met løst 2 gods, hvede, rug, malt, hafre, salt, øl, vin eller noget andit saadant gods, oc blifver tagit, da betalis det egien af det andet gods, udi skibet er, oc skal skibet gifve der ingtet til, ti³ det staar sin egen eventyr; men vox, kaabber, klæde, kramgods oc al anden dyrebar vare staa sit egit eventyr, oc hver lide skade, som hand faar. Pardessus søger kilden til kapitlets 1. led i Visby nedertyske original §§ 7 og 11 samt i den danske bearbejdelse 1544 § 37 (40). Denne sidste handler dog ikke om kastningsretten, og de to förstnævnte §§ ere næppe benyttede, da de ikke findes i den danske bearbejdelse fra 1544, som ligger til grund for Fredrik II.s søret. Derimod er utvivlsomt Visby §§ 20 (22) og 38 (41) kilde til kapitlets 3. förste led, som dog tilföjer modifikationen om bådsmændenes føring. 1 Dette eller noget lignende må være udfaldet. Stedet lyder ens i de forskellige udgaver, og kilden giver ingen oplysning; R derimod tilföjer: de schal sik holden, W: schal it scheen.- 2 Således og R; W forbig.: løst. 3 Således yngre optryk; T: di.
Cap. 51. Om nogen skiper udi nødsag hugger sin mast, kabel eller acker. Hugger nogen skiper sin mast, kabel eller acker udi nødsag, oc skiperen self fierde af de beste mend udi skibet vil sverge, at det skede formedelst at berædde lif, skib oc gods, da skal den skade gaa ofver skib oc gods. Kilden er Visby § 39 (42), som dog har: sielf tridie; jfr. iøvrigt Visby § 12 (14) og § 21 (23).
