149
Søret 1561 9. maj.
Cap. 55. Om tvende skibe komme seiglendis oc icke kunde unvige hverandre, oc der ofver fange baade skade. Kommer tvende skibe seiglindis oc kunde icke untvige hver anden, men fange bode skade, da skulle bode skiperne met deris folk sverge, at det skede af uraad oc icke met vilge, oc da gielde bode skibene skaden half om half, hvad helder det sker om dagen eller om naten. Kilden er snarere Nederl. ord. 1551 § 46 end, således som Pardessus mener: Visby § 48 (49) jfr. § 27 (29) § 65 (65), der iøvrigt har samme bestemmelse om skadens fordeling.
Cap. 56. Om et skib løber noget andet skib udi grund, som ligger for acker. Ligger et skib udi hafn eller paa red, oc et andet komer seiglendis oc løber det udi grund, som ligger for acker, eller giør skade udi anden maade, da skal den skiper, som skaden hafver giort, betale skaden af sine egne pendinge aldsamen, saa langt hans gods kand tilrecke, om det sker for hans forsømmelse oc unde forsiun; er hand icke formuendis at betale, da gielde skibet skaden, dog icke kiøbmendsgodset det at undgielde. Men sker det af nødsag, da skal skaden bedris af bode skibene efter gode mends tycke, som skielligt kand vere. Kilden til: Ligger skibet skaden, er Nederl. ord. 1551 § 48, som dog intet afgör om fordelingen af erstatningspligten mellem den skadegörende skipper og hans skib. Kilden til: Men sker det . . . skibene, er Visby § 27 (29, 30).
Cap. 57. Om noget skib blifver løst, at enten acker eller kabel brøster, oc drifver paa andre skibe, oc der af kommer nogen skade. Blifver nogit skib løst, at acker eller kabel brøster enten udi storm eller anden uly[c]ke 1, oc drifver et andet skib om borde, som fast ligger for sit acker, oc faa bode skade, da skal den skade besigtis af søfarende mend oc 1 T: vlyske.
