155
Søret 1561 9. maj.
raad kvartere emellom alt skibsfolket efter tidsens leiglighed. Princippet er fastslåt ved skibs ordinans 1536 § 3 og Esge Bildes artikler af s. a., ved skibsartikler 1555 § 3, 1561 21. febr. § 3, se ovfr. s. 99.
Cap. 68. Hvad rederne skulle betale udi de pendinge, som skiperen loner udi fremmede lande til at lade sit skib met. Om en skiper kommer udi fremmede land oc kand icke afstædkomme at lade sit skib der ud met sine rederis pendinge, da hafve hand den magt at laane pendinge paa skibs oc godses eventyr, som kaldis boddemeri, oc hans redere skulle vere pligtige at betale forskrefne lonte pendinge, naar hand fører dennom skib oc gods til stede, som de hannom befalet hafve; men dersom skiperen seigler anden steds foruden deris befalning, da svare skiperen aliene der til. Pardessus vil, dog med en videre myndighed for skipperen, søge kapitlets kilde i Visby § 40 (43), men der kan kun være tale om her at søge kilden til: Om en . . eventyr.
Cap. 69. At udlendiske skipere saa vel som indlendiske mue hafve deris egen skibṣpart toldfri udi de skibe, som skibe, som de sellof hafve ladet bekaaste oc self ville føre udi kongl. majt.s lande oc strømme. Vil nogen af vore undersotte kiøbe eller lade bygge skib enten uden eller inden riget dennom self oc den menige skibshandel til beste, da ville vi tillade udlendiske skipere at mue føre same skib oc af deris egen skibspart at vere toldfri udi vore lande oc strømme lige som vore egne undersotte, dog saa at ingen fremmede skulle hafve der part oc del udi uden samme skipere aliene.
Cap. 70. At skib oc gods skal betale al den fracht oc prampending, som skiperen paakaster, naar skibet kommer paa det farevand, grund er.
