XIII
Indledning.
samlinger i Gehejmearkivet og på det kongelige bibliotek[1], og vel har det arbejde, som jeg i de senere år i Gehejmearkivet har kunnet udføre for at få Danske kancellis konceptsamling restitueret igen for den ældste tids vedkommende, særlig ved opløsningen af de såkaldte »Danske samlinger«, været til stor lettelse for benyttelsen af koncepterne til kontrol med kopibøgerne, men endnu ligge mange koncepter på spredte steder til hinder for en udtømmende benyttelse. – Tyske kancellis kopibøger og koncepter ere af betydning for de på tysk affattede bestemmelser for hæren og flåden. – Til kontrol er endvidere benyttet originale udfærdigelser, for så vidt disse have været til at opdrive; en del sådanne ere ved de for nogle år siden stedfundne afleveringer fra købstadsarkiver komne til København. Som erstatning for originale udfærdigelser haves jævnlig gamle afskrifter, særlig i lovhåndskrifter, men også blandt de kopier af deres privilegier, som byerne 1648–49 indsendte til stadfæstelse i anledning af tronskiftet[2]. Dernæst må nævnes aftryk[3] af nu tabte originale udfærdigelser eller afskrifter af sådanne. Som kontrolmiddel må endelig nævnes de fortegnelser over lænenes arkiver, der jævnlig findes blandt bilagene til de lænsmændene meddelte qvittantiæ qvittantiarum. Her skal således omtales, at fortegnelsen over Ørum læns arkiv fra 1626 nævner to møntforordninger fra 1572 24. septbr. og 1574 10. marts, hvis fulde tekst det endnu ikke er lykkedes at op-
- ↑ C. F. Bricka: Kancelliets brevbøger 1551–55 s. X, V. A. Secher: Danske kancelli og de dermed beslægtede institutioner 1513–1848, i Meddelelser fra det kgl. Gehejmearkiv 1883 – 85 s. 70 flg., 81.
- ↑ En del af disse er först senere kommet tilstede fra blandingspakker i Danske kancellis arkiv.
- ↑ I lovhåndskrifterne findes ofte afskrifter af forskellige love efter samtidige endnu bevarede tryk; disse afskrifter ere naturligvis værdiløse.
